bidfunktion

Tyggemusklerne er de muskler, som fæster på underkæben og koordinerer dens meget komplicerede bevægemønstre. De største tyggemuskler sidder i tindingeregionen og i kinden.

Kæbeleddet er på størrelse med tommelfingerens grundled og består af et ledhoved på underkæben og en ledskål på undersiden af kraniet. I leddet adskilles ledskål og ledhoved af en tynd ledskive af fast bindevæv, som giver ledhovedet mulighed for dreje- og glidebevægelser.

Tænderne bidrager ved afbidning og tygning og har samtidig betydning for læbe- og tungefunktionen under tale. Det er også tændernes sammenbid, der med et kontaktareal på sammenlagt ca. 2 cm² mellem 12-14 tandpar er afgørende for, om kæbeled og tyggemuskler kan arbejde hensigtsmæssigt. Følsomheden under sammenbiddet er stor, idet meget små påvirkninger kan mærkes, helt ned til et 0,5 g tryk på en tand eller et 0,02 mm tykt emne mellem tænderne.

Funktionsforstyrrelser med udgangspunkt i kæbeleddet viser sig ved knæklyde og evt. smertejag foran øret i forbindelse med gabning og tygning. Uregelmæssige kæbebevægelser, låsningsfornemmelser, kæbeledsømhed og gruslyde i kæbeleddet er også typiske symptomer på funktionsforstyrrelser. Der kan også ofte ses forandringer ved røntgenundersøgelser.

I mange tilfælde er tilstanden forudgået af et slag på kæben, måske flere år tidligere, som kan tænkes at have medvirket til udviklingen af kæbeledsbesværet. Oftest har ledskiven revet sig løs og er blevet beskadiget, eller der kan være opstået slidgigt i kæbeleddet. Særligt slidgigt kan give anledning til hvile- og bevægesmerter.

For tyggemusklernes vedkommende giver funktionsbesværet anledning til hovedpine, ubehag samt trætheds-, stivheds- og ømhedsfornemmelse i ansigt og kinder. Hovedpinen og smerterne er af moderat intensitet og føles trykkende, pressende og murrende. Tyggemusklerne kan samtidig udvikle myoser og være ømme. Smerterne kan forværres efter langvarig eller kraftig tygning og gabning samt ved kuldepåvirkning.

Tyggefunktionen kan være overbelastende ved spisning, selvom aktivitetstiden under måltiderne er kort, og meget af nutidens kost er blød og forarbejdet. Den belastning, der kan medføre udvikling af funktionsbesvær, er relativ. Belastningen ved det aktuelle arbejde skal sættes i relation til styrken og udholdenheden af de muskler, der er involverede. Beregnes den relative belastning af tyggemusklerne under daglig tygning, er den kraftigere end den, som legemets øvrige muskelgrupper normalt udsættes for.

Muskelstyrken afhænger af generelle faktorer som alder og køn. Voksne kvinders maksimale styrke er normalt lavere end mænds, ligesom deres bidkraft udgør knap 85 % af mændenes. De svagere tyggemuskler kan være en af årsagerne til, at funktionsforstyrrelser i tyggeapparatet forekommer dobbelt så hyppigt hos kvinder som hos mænd.

Ud over generelle faktorer, der kan disponere til muskelbesvær, er der individuelle risikofaktorer, som kan mindske musklernes evne til at klare belastning. Det drejer sig først og fremmest om fysisk inaktivitet, som fx kan opstå på grund af manglende tænder eller dårligt siddende proteser. Omvendt vil et stabilt bid med god tandkontakt på kindtænderne fremme musklernes træningstilstand og dermed øge deres evne til at modstå den belastning, der er forbundet med daglig funktion.