Balletkritik er anmeldelser af ballet- og danseforestillinger i aviser og tidsskrifter. Balletanmeldelsen blev adskilt fra teateranmeldelsen som selvstændig artikelgenre i slutningen af 1700-tallet, men balletkritikeren som specialist opstod først i 1900-tallet. Visse balletkritikere skriver dog fortsat også teaterkritik. Balletkritikere er almindeligvis magistre eller journalister med særlig interesse for dans.
Dansen er en flygtig kunstart, der kun eksisterer i nuet. Balletkritikken er derfor en væsentlig historisk kilde til forståelse af dansens udvikling og placering blandt de øvrige kunstarter og i samfundet.
I Danmark blev den første balletkritik skrevet af Peder Rosenstand-Goiske i 1771.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.