badminton

Allerede for 2000 år siden eksisterede der i Kina, Japan og Indien forskellige former for spil med en fjerbold, og i store dele af Europa spillede man i middelalderen jeu de paume, som de fleste ketsjersportsgrene er beslægtet med. De første pålidelige oplysninger om badminton stammer fra Indien, hvor engelske officerer i 1870'erne dyrkede ketsjerspillet poona. Officererne bragte spillet til England, hvor det første gang blev dyrket på hertugen af Beauforts slot, Badminton House, i 1873. I 1877 udgav oberst Selby de første officielle spilleregler; de nuværende blev fastsat i 1901 med seneste ændring i 2006, da et nyt tællesystem blev indført.

En badmintonkamp indledes med en serv fra højre servefelt (på bageste halvdel af banen) diagonalt over nettet til modstanderens tilsvarende felt. Om serveretten og valg af banehalvdel foretages lodtrækning. I double bestemmer parret indbyrdes, hvem der skal serve først. Serverens ketsjerskaft skal, når bolden rammes, pege tydeligt nedad, og bolden må ikke rammes i en højde over serverens hofte (nederste ribben). Bolden må i serven, i modsætning til tennis, godt berøre netkanten, hvis bare den falder ned i det rigtige servefelt. Til gengæld må spilleren ikke selv berøre nettet, have ketsjeren inde over netkanten eller fødderne under nettet. Bolden skal returneres, før den rammer banen, og det på en sådan måde, at den passerer over nettet og ind på modstanderens banehalvdel. Rammer bolden linjen, skal den dømmes inde. Under duellen må spilleren ikke selv berøre nettet, have ketsjeren inde over netkanten (før bolden er ramt) eller fødderne under nettet.

Der spilles med løbende score, dvs. den spiller, der vinder en duel, får point og beholder serveretten, indtil modparten vinder en duel og dermed point og serveret. I double serves ved lige pointtal fra højre servefelt, ved ulige fra venstre; denne serverækkefølge fastholdes igennem et sæt. Vinderen af et sæt indleder næste sæt med at serve. Der spilles normalt bedst af tre sæt til 21 point. Efter stillingen 20-20 vinder den, der først opnår en føring på to point (fx 22-20). En undtagelse er stillingen 29-29; her vinder den spiller, der vinder den næste duel. Kampen er afbrudt af et minuts pause, når en af parterne har opnået 11 point, og af to minutters pause mellem hvert sæt. Spillet bør herudover ikke afbrydes.

Før 2006 gik et sæt til 15; ved stillingen 14-14 blev der spillet med tre ombolde ("ligeud"). I årene 2000-2003 testede man ved flere internationale konkurrencer et tællesystem, hvor der blev spillet bedst af fem sæt til 7 point. Formålet var at skabe flere spændende perioder i en kamp og samtidig at skabe pauser, der egner sig til tv-mediets reklameindslag. Det nu anvendte tællesystem, vedtaget i 2006 af International Badminton Federation, lever ikke op til disse krav, men de længste kampe synes at være blevet kortere, idet der i realiteten er sat et maksimumantal for dueller.

Badminton blev indført i Danmark i 1925 af Skovshoved Idræts Forening, SIF. Klubben havde en gymnastiksal, der blev benyttet for lidt, og derfor foreslog SIF's formand, Magne Kjems (1882-1976), at man introducerede spillet gennem en opvisningskamp, og sporten fængede omgående. I 1930 stiftedes Dansk Badminton Forbund, der straks blev indmeldt i Danmarks Idrætsforbund. Ved stiftelsen var der fem klubber med i alt 880 medlemmer. Dette tal var i 1960 vokset til 26.300, hvorefter DBF oplevede en stærk medlemstilgang; der er registreret over 90.000 medlemmer fordelt på 709 klubber (2022). Dertil kommer spillere registreret under DGI og firmaidrættens DFIF samt spillere uden for foreninger. I alt skønnes en kvart million danskere regelmæssigt at spille badminton.

Der er flere årsager til, at dette spil er blandt Danmarks populæreste idrætsgrene. Badminton kan dyrkes uanset alder og er velegnet som familiesport. Udgifterne til udstyr osv. er relativt små, og uanset det spillemæssige niveau giver spillet god motion, såfremt modstanderen er jævnbyrdig. Halfaciliteterne er veludbyggede; en særdeles stærk dansk badmintonelite har skærpet kendskabet til og interessen for sporten, og der er fine traditioner for uddannelse af trænere.

I Europa er også England kendt som en nation med mange badmintonspillere, mens interessen for spillet synes voksende i Tyskland, Holland og Frankrig; ellers er det i asiatiske lande som Kina, Indonesien, Malaysia, Sydkorea og Thailand, at spillet har sin største udbredelse.

• All England
• Badminton Danmark
• Denmark Open
• De Olympiske Lege
• VM i badminton