Havebønne (Phaseolus vulgaris) har blomsterstande, der er kortere end bladene. Den rødblomstrede pralbønne (P. coccineus) har derimodlangstilkede, mangeblomstrede blomsterstande, som er længere end bladene.

.

Bønner er en slægt af bælgplanter i ærteblomstfamilien. Der kendes ca. 87 arter, som er hjemmehørende i tropisk og subtropisk Amerika. Visse arter af bønner hører til de økonomisk vigtigste dyrkede bælgplanter. Havebønne (Phaseolus vulgaris) er fx stamformen til mange dyrkede sorter. Desuden dyrkes bl.a. limabønne (P. lunatus) og pralbønne (P. coccineus). Trods navnet hører hverken hestebønne, urdbønne, mungbønne eller sojabønne til bønneslægten.

Bønner spises såvel friske som i form af tørrede frø. De tørrede frø er i mange dele af verden et hovednæringsmiddel og erstatter animalsk protein. De indeholder 20-25 % protein, er vitaminrige og lette at lagre. De tilberedes ved kogning efter udblødning i vand og indgår i en lang række retter, fx cassoulet (Frankrig), chili con carne og Boston baked beans (begge USA).

Friske bønner anvendes som grøntsager i form af spirer, bælge med halvmodne frø (havebønne) og bælgede frø (limabønne). Ved spiring optager bønnen 50-80% af sin vægt i vand, hvorved procentindholdet af næringsbestanddele falder tilsvarende. Undtagelser er dog kulhydratindholdet, som mindskes, og mængden af C-vitamin, som øges.

Rå bønner, såvel unge bælge som modne frø, er giftige pga. deres indhold af nogle særlige proteiner, lektiner. Forgiftningssymptomerne er opkast, kolikagtige mavesmerter, diarré og kredsløbsforstyrrelser. Limabønner indeholder desuden et eller flere cyanogener, der kan medføre blåsyreforgiftning. Lektiner og cyanogener kan kun destrueres ved iblødsætning og grundig kogning.

Havebønne

Nyhøstede havebønner (Phaseolus vulgaris). På grund af deres indhold af lektiner, skal de koges grundigt, før de kan spises.

.

Havebønne er en varmekrævende, enårig grøntsag og frøafgrøde, hvis naturlige udbredelse strækker sig fra Mexico til det nordvestlige Venezuela og nordlige Argentina. Det er en fintsmagende grønsag, der anvendes kogt som tilbehør og i salater.

Bønner har været dyrket i Mexico fra 4000 f.v.t. Havebønnen kom til Europa (Spanien) i 1500-tallet, men blev først almindelig i det øvrige Europa fra omkring år 1800. Den lille grønne bønne hører hjemme i det finere køkken. Større varianter blev skåret i stykker og stuvet (snittebønner), hvilket blev almindeligt i jævnere køkkener i begyndelsen af 1800-tallet. Til vinterbrug blev snittebønner saltet, mens de små, grønne bønner blev henkogt.

Sæsonen for havebønner strækker sig fra juli til oktober, men forlænges ved import eller frysning. Gennem forædling er næsten alle bønner i dag ribbefri og snittebønnen næsten forsvundet.

Havebønner spises friske efter kogning, eller som tørrede bønner efter udblødning og kogning. Tørrede havebønner kan være hvide, lyse- eller mørkebrune, sorte og brogede.

Andre bønner

Andre bønner som spises tørrede er de store hvide pralbønner (P. coccineus) samt de store lysegrønne og mindre lysegrønne eller sortbrune limabønner (P. lunatus). Sidstnævnte kaldes også månebønner og for de hvides vedkommende smørbønner (engelsk: butterbean).

Bønner, som ikke er bønner

Nogle udbredte bønnearter tilhører en anden slægt i ærteblomstfamilien, nemlig slægten Vigna. Her finder vi den lille røde adzukibønne (V. angularis), som især er populær i Japan, hvid vignabønne (V. unguiculata) med en sort plet kaldet sortøjebønne med mange underarter og risbønne (V. umbellata).

Dertil kommer to arter, som tidligere blev regnet til bønneslægten: Den lille grønne mungbønne (V. radiata), der især egner sig til spiring, og den sorte urdbønne (V. mungo), somi Indien bl.a. bruges i karryretter.

Hestebønne hører derimod til vikkeslægten Vicia, mens sojabønne hører til den asiatiske og australske slægt Glycine.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig