Bønner er en slægt af bælgplanter i ærteblomstfamilien. Der kendes ca. 87 arter, som er hjemmehørende i tropisk og subtropisk Amerika. Visse arter af bønner hører til de økonomisk vigtigste dyrkede bælgplanter. Havebønne (Phaseolus vulgaris) er fx stamformen til mange dyrkede sorter. Desuden dyrkes bl.a. limabønne (P. lunatus) og pralbønne (P. coccineus). Trods navnet hører hverken hestebønne, urdbønne, mungbønne eller sojabønne til bønneslægten.
Bønner spises såvel friske som i form af tørrede frø. De tørrede frø er i mange dele af verden et hovednæringsmiddel og erstatter animalsk protein. De indeholder 20-25 % protein, er vitaminrige og lette at lagre. De tilberedes ved kogning efter udblødning i vand og indgår i en lang række retter, fx cassoulet (Frankrig), chili con carne og Boston baked beans (begge USA).
Friske bønner anvendes som grøntsager i form af spirer, bælge med halvmodne frø (havebønne) og bælgede frø (limabønne). Ved spiring optager bønnen 50-80% af sin vægt i vand, hvorved procentindholdet af næringsbestanddele falder tilsvarende. Undtagelser er dog kulhydratindholdet, som mindskes, og mængden af C-vitamin, som øges.
Rå bønner, såvel unge bælge som modne frø, er giftige pga. deres indhold af nogle særlige proteiner, lektiner. Forgiftningssymptomerne er opkast, kolikagtige mavesmerter, diarré og kredsløbsforstyrrelser. Limabønner indeholder desuden et eller flere cyanogener, der kan medføre blåsyreforgiftning. Lektiner og cyanogener kan kun destrueres ved iblødsætning og grundig kogning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.