Bøgens vækstform er afhængig af træets omgivelser: Ved spredt vækst får træerne meget brede kroner med veludviklede grene næsten ned til jorden, i lukket bevoksning dannes meget høje stammer med kun få og svage sidegrene under den højtsiddende krone, og i skovbryn udvikles mellemformer med stærkt ensidig vækst. Bøg kan skyde fra små, skjulte knopper, "sovende øjne". Veddet er tæt og lyst med fine årringe og små, men meget iøjnefaldende, mørke marvstråler, der danner skinnende "spejl" på radialsnit af veddet. I ældre stammer dannes ofte mørktfarvet kerneved.
Bøg er et af de større, naturlige skovtræer i Danmark, hvor det under gode forhold kan blive ca. 40 meter højt og næsten 400 år gammelt. Bøg er sent indvandret til Danmark — omkring 2000 f.v.t. — og er først blevet veletableret i jernalderen. I det vestlige Jylland er bøg aldrig blevet almindelig, og de lavtvoksende, naturlige skove i denne del af landet er domineret af eg. På Bornholm er bøg erstattet af avnbøg.
Veddet fra bøg anvendes til brænde, tømmer og møbeltræ. Det er let at kløve, men ellers meget holdbart, hvis det til stadighed holdes enten tørt eller vådt; det nedbrydes imidlertid let ved meget svingende fugtighed. I nyere møbelfremstilling er bordplader af bøg almindelige, ofte fremstillet af sammenlimede staver; også stole, fx Wienerstole med dampbøjede ryg- og armlæn, fremstilles ofte af bøg.
Bøgen har officielt siden 1936 været Danmarks nationaltræ og hyldes også i nationalsangen Der er et yndigt land.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.