Billede af den aztekiske pyramide ved Sta Cecilia Acatitlan  i den nordlige del af Mexico CIty
Restaureret aztekisk pyramide ved Sta. Cecilia Acatitlan i den nordlige del af Mexico City.
Billede af den aztekiske pyramide ved Sta Cecilia Acatitlan i den nordlige del af Mexico CIty
Licens: CC BY SA 3.0

Aztekerne var de folkeslag, som i 1400- og 1500-tallet beherskede store områder af det nuværende Mexico. Deres hovedstad, storbyen Tenochtitlan, lå på en ø i Texcocosøen, hvor Mexico City ligger i dag.

Faktaboks

Etymologi

Kommer fra nahuatl ordet aztēcatl som betyder person fra aztlān, som er aztekernes mytiske oprindelsessted.

Også kendt som

Mexica

Aztekerriget efterfulgte toltekernes rige, som gik i opløsning omkring 1150. Ved spaniernes erobring havde aztekerne haft herredømmet i det centrale Mexico i få århundreder. Aztekernes forfædre kom vandrende i bølger nordfra ind i Mesoamerika (det centrale og sydlige Mexico samt Guatemala, Belize og en del af El Salvador). Det er ikke helt klart, hvor tidligt aztekernes forfædre ankom til det centrale Mexico; det kan have været efter 500 e.v.t., men muligvis var det endnu tidligere.

Betegnelsen aztekere stammer fra det mytiske sted Aztlan, som de så som deres oprindelsessted. Aztekernes hovedsprog var nahuatl, også, især tidligere, kendt som "aztekisk". De nahuatl-talende grupper, som bl.a. var chalca, cuitlahuaca, huexotzinca, malinalca, tepaneca, xochimilca og mexica, opfattede ikke på noget tidspunkt sig selv som én nation; de tilhørte hver sin mindre gruppe. Betegnelsen "aztekere" er således en senere fællesbetegnelse.

I 2020 var der i Mexico mellem halvanden og to millioner efterkommere af aztekerne, som stadig taler sproget nahuatl. De kaldes nahuaer eller mexicanos.

Kilder

Vores viden om aztekerne bygger på en rigdom af forskelligartede kilder. For det første er der beskrivelserne fra de spanske erobreres egen hånd, fx beretninger fra Hernán Cortés, Bernal Díaz del Castillo og Bernardino de Sahagún. Dernæst kommer aztekernes billedtekster fra før erobringen samt deres egne historiske beretninger, som er skrevet efter erobringen på aztekisk med latinske bogstaver.

Endvidere er der de store mængder af efterladte bygningsværker og genstande, som stadig dukker op overalt i Mexico, ligesom der er aztekernes nutidige efterkommere, fra hvis dagligliv man kan hente en rigdom af oplysninger.

Aztekernes historie

Aztekerrigets udstrækning.

.

Aztekernes egen historiefortælling begynder med deres vandring og med indviklede forhold og stridigheder mellem de mange forskellige aztekisktalende grupper, som samtidig og efter hinanden bosatte sig i den frugtbare dal omkring den nuværende Mexico City. På vandringen beskrives aztekerne som jægere og samlere, men efter de bosatte sig i Mexicodalen, tilegnede de sig en række af områdets fælles kulturtræk, hvad angår byggetraditioner, landbrug, religion, kalender, madvaner og klædedragt.

Den sidste gruppe, som under ledelse af deres stammegud Huitzilopochtli ankom til Mexicodalen, og som kaldte sig mexica /me'sjika/, blev ikke vel modtaget. De etablerede bystater i området gav dem lov til at slå sig ned på en gold og ufrugtbar ø midt i Texocosøen, som det lykkedes dem at gøre beboelig ved at bygge flydende haver. Snarere end at gå til grunde tilkæmpede de sig respekt blandt de andre små samfund omkring søen. Grundlæggelsen af mexicaernes hovedstad Tenochtitlan fastsættes traditionelt til 1325 ud fra de aztekiske år-tællinger.

Grundlæggelse af Aztekerriget

I begyndelsen af 1400-tallet sluttede mexicaerne sig sammen med bystaten Texcoco, og under herskeren Itzcoatl besejrede de i 1428 de indtil da dominerende tepanekere på søens vestbred. Denne alliance blev grundlaget for en permanent alliance mellem tre bystater: Mexico-Tenochtitlan, Texcoco og Tlacopan. Under ledelse af mexicaerne underlagde tripelalliancen sig nu en lang række samfund, som den afkrævede tributter af både i form af arbejde og værdifulde varer. Det er dette tributimperium, der i dag ofte kendes som aztekerriget.

Aztekerrigets udvikling

I Itzcoatls regeringstid (1427–1440) og under de næste fem herskere udvidede tripelalliancen støt sit domæne, og hver hersker underlagde sig nye regioner og bystater, forsvarede imperiet mod oprør fra tributprovinser og byggede tempelpyramiden i Tenochtitlan gradvist større. Herskeren i Mexico, kaldet Huey Tlahtoani, varetog ledelsen af hele tripelalliancen og blev valgt ud fra en kombination af nært slægtskab med tidligere herskere og ofte også at have været en succesfuld general for erobringstogter.

Den efterfølgende hersker, Moteczoma I "Ilhuicamina" (1440–1466), udførte vigtige erobringer sydpå i Oaxaca og nordpå blandt Huasteker-folket. I hans regeringstid var der flere naturkatastrofer og tørker, som betød, at folket i perioder sultede. Inden han efterfulgtes af Axayacatl i 1472, var hans datter Atotoztli muligvis fungerende hersker i en periode.

Axayacatl (1472–1481) fortsatte ekspansionen og indlemmede bl.a. bystaten Tlatelolco i riget. I 1476 led han et ydmygende nederlag mod den taraskiske stat mod vest i Michoacán. Tizoc (1481–1486) anses af eftertiden for en svag hersker, som ikke havde held med at tage fanger til ofring ved sin kroningsceremoni. Han døde efter få år på tronen, og der er teorier om, at han måske blev forgiftet.

Ahuitzotl (1486–1502), barnebarn til Itzcoatl og storebror til Axayacatl og Tizoc, blev derefter hersker. Hans erobringer var blandt de største af nogen aztekisk hersker. Desuden grundlagde han de militære garnisoner i forskellige områder, som var truede af oprør. Senere fortællinger siger, at da en ny etape af pyramiden skulle indvies i 1487, ofrede Ahuitzotl 80.400 krigsfanger. Dette tal anses dog i dag for at være en betydelig overdrivelse, selv om der næppe er tvivl om, at antallet af ofrede fanger var betydeligt.

Han blev efterfulgt af Moteczoma d. II "Xocoyotzin" (1502–1520) søn af Axayacatl. Moteczoma II var en succesfuld hersker, der erobrede nye områder og udbyggede Tenochtitlan. I eftertiden huskes han dog mest som en lidt svag og overtroisk hersker pga. den måde han handlede på under spaniernes invasion og de beskrivelser af ham, som blev skrevet i kolonitiden. I 1519 strakte det aztekiske riges sig fra Den Mexicanske Golf til Stillehavet.

Den spanske erobring

Den spanske adelsmand Hernán Cortés landede i 1519 på den Mexicanske golfkyst med en flåde bestående af 11 skibe, 500 mænd og 13 heste. Cortés lavede en alliance med bystaten Tlaxcala som havde haft held til at modstå aztekernes angreb. Sammen med et stort antal tlaxcaltekiske soldater ankom Cortés til Tenochtitlan, hvor han blev modtaget af Moteczoma II.

Spanierne boede i Tenochtitlan som Moteczomas gæster i mange måneder, men da Cortés rejste tilbage til kysten for at kæmpe mod en spansk styrke, der var blevet sendt for at arrestere ham, gjorde mexicaerne oprør mod de resterende spanske og tlaxcaltekiske styrker og jagede dem ud af byen. Under kampene døde Moctezoma II, muligvis slået ihjel af sine egne undersåtter, der var utilfredse med hans passivitet over for spanierne. Spanierne trak sig tilbage til Tlaxcala, hvor de opbyggede en ny erobringsstyrke.

Aztekerne kronede Axayacatls anden søn Cuitlahuac. Tenochtitlan blev dog ramt af en voldsom koppeepidemi som slog ham ihjel efter kun 80 dage på tronen. Spanierne erobrede gradvis alle bystaterne rundt om Tenochtitlan og begyndte en belejring af byen, som endelig måtte overgive sig den 13. August 1521. Her blev den sidste aztekiske hersker, Cuauhtemoc, taget til fange. Han blev henrettet af Cortés i 1525.

Det aztekiske samfund

Illustration af aztekisk mor og datter fra Florentinerkodeks
Illustration af aztekisk mor der lærer sin datter at væve, fra Florentinerkodeks.

Det aztekiske samfund var statusopdelt. De jorddyrkende, macehualtin, udgjorde langt den største gruppe. Storbyen var opdelt i bykvarterer, calpolli, som afspejlede de oprindelige indvandrede grupper, og hvor tilhørsforholdet også havde en væsentlig betydning for, hvordan samfundet fungerede.

Pipiltin, den herskende gruppe, omfattede inden for hver bystat et begrænset antal familier, som bystaterne imellem var nært sammenknyttede, bl.a. gennem ægteskaber. Derudover var der en præstestand, de uafhængige og betydningsfulde købmænd samt de specialiserede håndværkere.

Der var en vis mobilitet i samfundet. Eksempelvis havde macehualtin ved udmærkelse i krig eller i skolen mulighed for at opnå en højere status. Det er ikke klart, i hvilken grad man kan tale om, at enkeltpersoner ejede jord; den tilhørte snarere bykvarterer og embeder.

Læs mere om aztekernes dagligliv i artiklen om Mesoamerika.

Sprog

Aztekernes sprog, nahuatl (aztekisk), blev i 1500-tallet talt i store dele af Mexico, og i dag optræder det i mange forskellige dialekter spredt over især det centrale Mexico. Aztekerne brugte et skriftsystem baseret på logogrammer (altså tegn for hele ord) til at skrive især person- og stednavne med. Deres historie fastholdt de i dokumenter på forskellige slags papir, hvor fortællende indhold blev angivet billedligt. Kort efter koloniseringen begyndte de at skrive med latinske bogstaver, og deres skrifter på nahuatl er en af de vigtigste kilder til viden om aztekisk kultur og samfund.

Læs mere om aztekernes sprog.

Religion

Coatlicue skulpturen på det Atropologiske museum i Mexico
Monumental skulptur af jord- og fertilitetsgudinden Coatlicue "slanger er hendes skørt", på Museo de Antropología e Historia i Mexico City.

Den aztekiske statsreligion var polyteistisk, og religiøs praksis omfattede mange kalenderritualer, der ofte genopførte centrale mytologiske fortællinger. I mange ritualer indgik ofringer af blod, dyr, og også mennesker. Menneskeofre kunne være krigsfanger, men også forbrydere eller skørlevnere, slaver og i nogle ritualer børn eller personer, der var særligt udvalgt for deres fysiske karakteristika. Omfanget af menneskeofringer i aztekisk religion er et kontroversielt emne, men meget tyder på, at antallet af ofre ofte er blevet overdrevet af de spanske kolonister.

Guderne

Blandt de vigtigste guder var kulturguden Quetzalcoatl 'den fjerede slange', guden for nat, magt og magi Tezcatlipoca 'det rygende spejl', fertilitets-, regn- og stormguden Tlaloc og Mexica-stammens skytsgud Huitzilopochtli 'den venstre kolibri'.

Kalenderen

Billede af den aztekiske solsten
Den store aztekiske solsten, der sammen med mytologiske referencer afbilder dagstegnene i den aztekiske 260-dages kalender.

Den komplekse kalender var en vigtig faktor i organisationen af aztekernes religiøse liv. Ligesom andre mesoamerikanske kalendersystemer bestod den aztekiske kalender af to forskellige kalenderrunder: en 365-dages solkalender kaldet xiuhpohualli 'årstælling' og en 260-dages rituel kalender kaldet tonalpohualli 'soltælling'. Solkalenderen opdelte året i 18 perioder af 20 dage, som hver var dedikeret til fejring af en bestemt gud og afholdelse af et stort ritual, der involverede mange af samfundets aktører, fra herskeren til de jævne macehualtin. 260-dages kalenderen bestod af 20 dagstegn, som blev kombineret med tal fra 1 til 13, der gav hver dag sit navn og karakter; nogle dage heldige og andre uheldige. Den blev både brugt til navngivning af børn og til divinatoriske formål. Hvert 52. år startede begge kalenderrunder forfra samtidig, og her blev der afholdt et særligt ritual kaldet xiuhmolpilli 'årsbinding', hvor al ild i landet slukkedes og en ny ild tændtes på et særligt bjerg og bragtes derfra til hvert enkelt hjem.

Kunst og arkitektur

Keramik statue af ørnekriger i realistisk størrelse.

Keramikstatue af aztekisk ørnekriger i realistisk størrelse, udstillet på Templo Mayor museet i Mexico City.

Keramik statue af ørnekriger i realistisk størrelse.
Licens: CC BY SA 3.0

Aztekerne har optaget og tilpasset træk fra tidligere mesoamerikanske kulturer, og i 1519 udgjorde hovedstaden Tenochtitlan, senere Mexico City, med sin naturalistiske kunst, sine høje pyramider og glittede toetagers paladser syntesen af en 3000-årig udvikling.

Læs mere om aztekernes kunst og arkitektur.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig