En overgang brugtes ariere som en sprogvidenskabelig betegnelse for indoeuropæerne, dvs. talerne af det indoeuropæiske grundsprog, der sidenhen udspaltedes i de forskellige forgreninger af den indoeuropæiske sprogæt.
I kølvandet på opdagelsen af den indoeuropæiske sprogfamilie kom forskerne med forskellige forslag til, hvad talerne af det oprindelige sprog og dets talere skulle kaldes. Betegnelser som indo-keltisk, teutonsk, thrakisk, skytisk og kaukasisk var i relativt kortvarig brug, mens jafetisk i en periode var temmelig udbredt.
Også betegnelsen arisk var en overgang meget almindelig, særligt fordi man på det tidspunkt mente, at sanskrit var alle indoeuropæiske sprogs moder og ikke, som vi ved i dag, blot en forgrening på den indoeuropæiske sprogstamme.
Nogle forskere mente derudover at kunne påvise, at indoeuropæerne brugte netop denne betegnelse om deres eget sprog og etnicitet. De mente for det første, at det indoiranske *arya- havde to kognater i oldirsk: Ériu ‘Irland’ (moderne Éire) og aire ‘fri mand’. Heraf sluttede man, at *arya-, Ériu og aire alle var nedarvede fra det indoeuropæiske grundsprog, hvis talere således havde omtalt sig selv som "ariere".
Af lydlige årsager står det dog klart i dag, at Ériu ikke kan sammenlignes med det indoiranske *arya-; nogle forskere mener nu, at det går tilbage til urindoeuropæisk *pih-u̯er-i̯ōn ‘fed; righoldig’. Derimod kan aire i teorien afspejle et urindoeuropæisk *h₂ari̯o-, der godt kunne ligge til grund for urindoiransk *arya-. Hvis denne analyse er korrekt, er der dog ingen evidens for, at dette *h₂ari̯o- også var et endonym i urindoeuropæisk, på samme måde som *arya- var det i urindoiransk.
For det andet sammenlignede nogle af de tidlige forskere det tyske ord Ehre (dansk ære) med det urindoiranske *arya-. I dag regner man dog med, at ære-ordet går tilbage til et urgermansk *aizo- ‘respekt, velvilje’. Som det ses, har den urindoeuropæiske dannelse et *-s-, der i germansk har udviklet sig til r via et stemt *z (se Verners lov); ære kan således ikke være beslægtet med det urindoiranske *arya-.
I det store og hele er der intet belæg for den idé, at talerne af det urindoeuropæiske grundsprog omtalte sig selv som "ariere".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.