Hypertensive intracerebral hemorrhage
Det lyse område viser en blødning i hjernen.
Af /Radiopaedia.org.

Apopleksi er en fællesbetegnelse for sygdomstilstande, som skyldes en pludselig forstyrrelse af blodcirkulationen i hjernen. I ca. 90 procent af tilfældene skyldes det, at et blodkar i hjernen tilstoppes på grund af en blodprop, dette kaldes også et hjerneinfarkt. Ti procent af apopleksitilfældene skyldes en hjerneblødning, hvor et blodkar brister på grund af sygdom i karvæggen. Apopleksi er en alvorlig tilstand, hvor dele af hjernen rammes af iltmangel, hvilket kan være dødeligt.

Faktaboks

Etymologi

Ordet apopleksi kommer af græsk apoplexia, af apo- 'bort fra' og en afledning af plessein 'slå'.

Også kendt som
slagtilfælde, apoplexia cerebri, cerebralt insult

Typer af apopleksier

Under fællesbetegnelsen apopleksi hører forskellige tilstande, hvor blodcirkulationen i hjernen forstyrres. TCI (transitorisk cerebral iskæmi) er en kortvarig forbigående forstyrrelse af blodcirkulationen i hjernen og hører ikke under fællesbetegnelsen apopleksi, men betegnes som en risikofaktor for at udvikle apopleksi. Under fællesbetegnelsen for apopleksi hører:

Forekomst

Apopleksi forekommer hyppigt. I Danmark får ca. 12.000 personer et apopleksi hvert år. Ca. 2/3 har ikke haft apopleksi tidligere. I løbet af livet får ca. en ud af seks personer en apopleksi. Op til 40.000 mennesker lever med følgerne af en apopleksi.

Apopleksi kan forekomme i alle aldersgrupper. Hyppigheden stiger med stigende alder. I ca. 2/3 af tilfældene er personen over 65 år. I de ældste aldersgrupper, over 75 år, er hyppigheden højest hos mænd.

Symptomer ved apopleksi

Apopleksi
Apopleksi i venstre hjernehalvdel giver lammelser i højre kropshalvdel og omvendt.
Apopleksi
Af /Created with BioRender.com.

Symptomerne ved apopleksi kommer sædvanligvis pludselig og uden forvarsel. Almindelige symptomer er lammelser, tab af følesans, sprogforstyrrelser (afasi), talebesvær og ændret udtale (dysartri), koordinationsforstyrrelser i arm eller ben, dobbeltsyn og/eller udtalt svimmelhed. Et mildere apopleksitilfælde kan fx give en let lammelse i en hånd, mens et omfattende tilfælde kan medføre hurtigt nedsat bevidsthed, koma og død.

Blodprop i hjerne uden symptomer

Små blodpropper kan ramme områder i hjernen, som ikke har nogen mærkbar funktion, og det kan medføre såkaldte stumme infarkter, hvor der ikke er nogen symptomer. Stumme infarkter findes ofte tilfældigt ved billeundersøgelse af hjernen med MR, og bliver derefter udredt som ethvert andet hjerneinfarkt.

Undersøgelser ved apopleksi

Signs of acute stroke in the left Sylvian territory.
I området i højre side (patientens venstre side) ses nedsat blodforsyning pga. blodprop i hjernen.

Til at skelne mellem om det er et infarkt eller en blødning anvendes CT-scanning af hjernen. Hvis det er en blodprop, anvendes en kontrastundersøgelse af blodårerne kaldet CT-angiografi for at se, om det er en blodprop, der kan trækkes ud.

Risikofaktorer

Det er de samme faktorer, der øger risiko for både hjerneinfarkt og hjerneblødning. Nogle faktorer kan behandles, fx højt blodtryk, diabetes og for meget fedtstof i blodet (LDL-kolesterol). Livstilfaktorer er fx rygning, usund ernæring, overvægt og fysisk inaktivitet. Familiær disposition for hjerte- og karsygdom er også en risikofaktor for apopleksi.

Prognose

Apopleksi er en alvorlig diagnose med et handicap, der er afhængig af hvilke del af hjernen, som er ramt af iltmangel. Prognosen er også afhængig af årsagen.

Ved en blodprop overlever 85-90 procent den første måned og 70-75 procent det første år.

Ved hjerneblødning er overlevelsen i den akutte fase mellem 85-90 procent. Ved en hjerneblødning er overlevelsen efter den første måned dårligere end ved en blodprop, da kun ca. 65-75 procent overlever.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig