antidepressive lægemidler

Behandling med antidepressiver bidrager gradvist til at ophøje og stabilisere stemningslejet, men kun hos personer, hvor det er sygeligt sænket. Fælles for alle antidepressiver er, at den antidepressive virkning først kommer efter to ugers behandling, mens fuld effekt oftest opnås efter fire til seks uger. Den akutte eller umiddelbare virkning er derimod meget forskellig for de forskellige midler.

De forskellige lægemiddelgrupper virker forskelligt, da virkningen kommer af karakteristiske forandringer i gruppespecifikke receptorer. Den generelle virkningsmekanisme for antidepressive lægemidler er at hæmme deaktiveringen af monoaminer, fx serotonin og noradrenalin, i hjernen. Det medfører en øget koncentration af disse neurotransmittere, som regnes for at være lavere end normalt hos personer med depression.

Lægemidler mod depression omfatter:

• Selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI)
• Tricykliske antidepressiver (TCA)
• Monoaminooxidasehæmmere (MAOH)
• Atypiske antidepressiver med forskellige virkningsmekanismer, som ikke er en del af disse tre grupper

Lægemidlerne i SSRI-gruppen har langt færre bivirkninger end TCA og MAOH, og SSRI er derfor førstevalget til behandling af mild til moderat depression.

Andre alternativer til SSRI er selektive noradrenalin- og serotoningenoptagshæmmere (SNRI), atypiske antidepressiver og serotoninmodulatorer. Antidepressiver i disse grupper er lige så effektive.

De fleste antidepressiver udskilles, efter de er blevet omdannet i leveren til mere vandopløselige produkter. Der er store individuelle variationer i omdannelsen. En standarddosis kan derfor give for lave eller for høje koncentrationer i blodet. For lav koncentration medfører manglende antidepressiv virkning hos enkelte, mens for høje koncentrationer kan give bivirkninger hos andre. Det er en almindelig årsag til at behandlingen kan svigte, og individuel dosering er derfor nødvendig.

Blodprøver kan benyttes som vejledning for individuelt tilpasset dosering. Doseringen tilpasses til den enkelte patient ud fra effekt af lægemidlet, bivirkninger og koncentration af lægemidlet i blodet.

Bivirkninger kan være generende, især i opstartsfasen. Mange af bivirkningerne, fx kvalme, optræder særligt i starten af behandlingen, men aftager som regel efter en til to uger. Behandling med antidepressiver kan være forbundet med øget forekomst af selvmordstanker og selvmordsforsøg, særligt i de første uger.

For personer, der skal afslutte behandling med antidepressiver, er det vigtigt at nedtrappe dosis langsomt efter anvisning fra lægen, da en brat afslutning af behandlingen give det såkaldte seponeringssyndrom.

• hjerne
• depression
• neurotransmitter