Annona var i romersk tid oprindelig det årlige afkast fra landbruget, senere især Roms forsyning af korn og oliven.
Faktaboks
- Etymologi
-
Afledning af latin annus 'år'.
Annona som frugtbarhedssymbol med kornaks og overflødighedshorn på sestertius, præget under den romerske kejser Hadrian, 117-138 e.Kr.
Annona var i romersk tid oprindelig det årlige afkast fra landbruget, senere især Roms forsyning af korn og oliven.
Afledning af latin annus 'år'.
I de sidste århundreder f.v.t. var der et frit marked for fødevarer i Rom, men ædilerne overvågede priserne. Under fødevarekriser satte de om nødvendigt ind med støtteopkøb for at holde prisen i ro.
Politikere uddelte undertiden også korn gratis eller lovede i forbindelse med valgkampe korn til faste, lave priser.
En kvæstor i Ostia sørgede for kornimporten til Rom. For at undgå politisk misbrug fastlagde først Cæsar og senere kejser Augustus en grænse for, hvor mange borgere der var berettiget til at modtage korn. Det blev til ca. 320.000 af Roms fastboende fattige borgere, og dermed fik annona karakter af socialforsorg.
I kejsertiden havde en praefectus annonae fra ridderstanden kontrol med annona, der da blev identisk med skatter inddrevet i form af naturalier fra Romerrigets provinser, især Egypten og Afrika.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.