Angelsaksisk anvendes som adjektiv om den engelsksprogede del af verden, ofte med særlig henvisning til Storbritannien og USA. Samtidig refererer det til angelsakserne, dvs. den befolkning, der opstod i Storbritannien efter indvandringen af germansktalende stammer fra det europæiske fastland, nærmere betegnet Angel og området omkring Elben (det daværende Sachsen) i 400-tallet og 500-tallet.
Som substantiv blev angelsaksisk tidligere brugt om angelsaksernes sprog, dvs. engelsk indtil ca. år 1100. Dette sprog kaldes i dag oldengelsk.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.