Alfarveje var i tidligere tid i Danmark de mere befærdede offentlige veje, der stod i modsætning til sognevejene, de mindre befærdede veje mellem bygderne, som hovedsageligt blev brugt af de lokale.
Faktaboks
- Etymologi
-
Første led al- stammer fra en ældre form adel-. Ordet adelvej kendes fra Jyske Lov som athæl vegh og kan jævnføres med adelby, der betyder 'moderlandsby', set i modsætning til udflytterbebyggelser, og adelbonde, der står i modsætning til en selvejerbonde.
- Også kendt som
-
alveje, adelveje; via publica
Alfarvejene var oprindeligt skabt af trafikken selv. Efterhånden udvikledes de til landeveje mellem købstæderne, hvor de fortsatte i købstædernes hovedgader (kaldet Algade) og tilhørede torve (kaldet Akseltorv eller Hjultorv).
I ældre tid kaldtes alfarvejene for alveje, adelveje eller hærveje, latiniseret via regia. Betegnelsen hærveje henviser til, at vejene havde betydning for rigets forsvar, mens via regia sigter til, at de blev betragtet som kongens regale. Det var således kongens forpligtelse at sørge for vejfred, dvs. at beskytte de vejfarende, og at etablere gæsteri (krohold) uden for byerne.
Sognevejene mellem landsbyerne faldt i løbet af 1400-tallet helt ud af det offentlige vejsystem og blev helt og holdent overladt til den lokale befolknings udlægning og vedligeholdelse. Med Vejforordningen af 1793 kom sognevejene igen til syne og fandt deres permanente linjeføring i forbindelse med jordenes udskiftning omkring 1800.
Ordet alfarvej bruges også i overført betydning; således skriver bl.a. samledigteren Thomas Kingo om "Syndens brede alfarvej".
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.