adobe (byggemateriale)

Byggeteknikken hører primært til områder, hvor der ikke findes flade natursten at bygge mure med, og hvor det derfor er lettere og billigere at forme byggestenene af ubrændt ler. Men de fleste adobe-huse har større eller mindre indslag af natursten, f.eks. omkring vinduer og døre eller ved tagfoden – eller blandet ind i selve muren. Adobe menes derfor at være opstået i Mellemøsten og Nordafrika, og den er bl.a. brugt i Jeriko for 10.000 år siden og i ægyptisk arkitektur for 5.000 år siden.

Adobe-vægge og adobe-sten findes imidlertid udbredt over hele verden, sågar i Danmark, og det mest almindelige er, f.eks. i Middelhavslandene, at væggene bliver dækket udvendigt og indvendigt af et lag kalkpuds afsluttet med hvidtekalk eller kalkfarve, der tåler vand, og derved forhindre at leret bliver vasket ud af regn mm. I Portugal f.eks. beklæder man af samme grund adobe-bygningerne med fornemt dekorerede, brændte lerkakler.

Det kan således være ret svært for det utrænede øje at skelne Middelhavsegnenes pudsede adobe-huse fra de øvrige murede, pudsede og hvidkalkede huse i brændte mursten. Men adobe-husenes murtykkelser på ca. 60 cm udgør een af forskellene.

Det er fortrinsvis i områder med et meget tørt klima som f.eks. Nordafrika og Mexico, at man kan opleve de gråbrune adobe-vægge med synlige lersten, fordi man her kan spare på pudslaget.

Ulig de brændte murstens lerindhold på næsten 100%, består adobe-stenene af ler og grus i forholdet 1:4, evt. 1-5 (volumenmål) – plus vand. Analyser af de gamle, oprindelige lersten viser dermed at de er betydeligt ’magrere’, d.v.s. at de indeholder langt mindre ler, end mursten til brænding. Selve leret udgør kun ca. 25-30 % af tørmassen mens sand, silt og knuste sten udgør ca. 70-75%.

Det er også karakteristisk, at kornfordelingen i det sand og knuste sten, der indgår i lerstenene er ulig større end i f.eks. selve lermørtelen, der anvendes til puds. Materialer helt op til 10-20 mm og endnu større, er ikke usædvanlig, d.v.s deciderede småsten, hvilket giver lerstenene en forbedret trykstyrke og bæreevne. Også fibre fra dyrehår, hamp og hør samt fine halmstrimler (ikke såkaldt ’hakkelse’) indgår i lerstenene.

Derfor vil en korrekt udført lersten altid fremstå som et støbt, ekstremt kompakt produkt i modsætning til de ubrændte mursten og grüenlinge, der er decideret porøse i karakteren, før brændingen.

De ubrændte lersten i bindingsværkstavl introduceredes i Danmark omkring 1790 og de benyttedes frem til ca. 1850, hvor de afløses af brændte mursten. Begge dele gælder både i nye bindingsværksbygninger og som erstatning for gamle lerklinede tavl i ældre bygninger.

De ubrændte lersten, som vi finder i gamle bindingsværksbygninger, er ikke det samme som ’brændte mursten’, der bare ikke er brændt, men kun tørret, de såkaldte grünlinge/rohlinge. Disse bør man derfor ikke benytte overhovedet, hvis man skal supplere eller rekonstruere de gamle bindingsværkstavl med lersten.

Omkring 1850-60 blev de ubrændte lersten mange steder afløst af brændte mursten i bindingsværkshusene. Men der er alt mulig grund til at beholde de resterende adobe-vægge i ældre bindingsværkshuse, da de har en række attraktive egenskaber i forhold til fugt, energiforbrug, varmeakkumulering og toksider – sammenlignet med de brændte mursten.

Det er en udbredt opfattelse at huse med lervægge, som f.eks. adobe, er fugtige, kolde og usunde at bo i. Men det forholder sig lige modsat.

Vægge af ubrændt ler holder den relative fugtighed i bygningens rum på et lavt og stabilt (ensartet) niveau. Det skyldes at leret konstant vil forsøge at skabe fugtligevægt mellem omgivelserne og væggen. Og da leret er i stand til at optage ca. 15% af sin egen vægt i vand. Da den ubrændte ler har en forholdsvis høj massefylde på 2,7 g/m³ mod de brændte murstens densitet på 1,8 g/m³ og f.eks. fyrretræs på ca. 0,43 g/m³, er lervæggene også i stand til at holde længe på varmen, når de først er varmet op. Endelig viser praksis, at der ikke kan dannes toksiner i form af giftige proteinstoffer fra levende celler, ofte bakterier på leroverfladerne.

Det er imidlertid en forudsætning for de gode fugtdynamiske, varmedynamiske og toksikologiske egenskaber ved de rå lervægge at de udelukkende pudses og overfladebehandles med kapillaråbne materialer, såsom luftkalkpuds, limfarver, silikatmaling og kalkfarver, som vanddamp og vand, kan passere frit igennem, via deres porer, og ikke diffusionsåbne materialer, som f.eks. plastikmaling.

Adobe bør også være et oplagt byggemateriale til nybyggeri. Dels på grund af de ovennævnte tekniske egenskaber. Dels medfører fremstillingen af adobe-sten uhyre lidt udledning af CO₂, dels kræver deres fremstilling meget lidt energi. I Danmark skal man pudse overfladerne, udvendigt og indvendigt med luftkalkmørtel, hvorved lerstenene fortsat både kan optage og afgive fugt og samtidigt undgå nedvaskning af leret fra regnvand.

• lerhuse i Danmark
• tavl
• pisé – stampet lerjord
• wellerwände