Vesborg

Stedet har været helt ideelt til et effektivt, middelalderligt forsvarsanlæg. Stejle klinter ud mod havet og fugtigt og sumpet ind mod land. Vi har kun ganske få skriftlige kilder om Vesborg,

Der er ikke bevaret mange skriftlige kilder til borgens historie. Første gang den nævnes, er i november 1369, hvor ridderen Henrik von der Osten omtales som kongelig lensmand på Vesborg. Han var medlem af det danske rigsråd og nævnes sidste gang i forbindelse med Samsø i 1371.

I samarbejde med Samsø og Moesgaard Museum samt Kulturstyrelsen gennemførte Nationalmuseet et forskningsprojekt om fem samske voldsteder fra middelalderen. Ingen af de fem borge har tidligere været undersøgt arkæologisk. Et er voldstederne er netop Vesborg, hvor der blev foretaget udgravninger i sommeren 2009.

Den store voldgrav mellem hovedborgen og banken med fyret illustrerer, at borgen har været et solidt forsvarsanlæg. Voldgraven er godt 10 m dyb og med meget stejle sider, der i dag stadig ser ud som et nybyggeri. Siderne er ikke afstivet på nogen måde men er naturligt forstærket af bakkens kraftige moræneler.

Holdet af arkæologer afslørede en nedbrændt bindingsværksbygning med høj kælder og et stenfundament. Størstedelen af et teglstensmurværk og fundamentet styrtede dog fra de stejle klinter i Kattegats bølger julenat i 1875.

I udgravningen fandt man mærkværdigt få genstande på brændtomten udover et dørbeslag, en dørlås og forkullede træbrædder. Arkæologerne afdækkede en adgangsvej til voldstedet, som ikke var slidt. Dette peger sammen med de få genstandsfund på, at branden opstod før borgen var færdigbygget – eller at den fik en meget kort funktionsperiode. Dog tyder en række reliktplanter ved Vesborg på, at borgen har været beboet i længere tid, for her vokser haveskorzoner og andre relikter som lægeplanterne skarntyde, æselfoder, lægehundetunge, alm. katost, matrem, river (Asperugo procumbens) og bulmeurt.

Vesborg blev forladt men stedet eksisterede dog stadig i år 1675, hvor rigskansler Peder Schumacher Griffenfeld året før havde erhvervet sig Samsø. Han kunne nu kalde sig greve med titlen 'herre til Samsø, Bratttingsborg og Vesborg', selv om ejerskabet kun varede et par år (1674-1676). I dag er Vesborg privatejet og tilhører Brattingsborg Gods.

Ved indgangen til Vesborg knytter Krudthuset en fredelig og maritim historie til det gamle voldsted. I slutningen af 1800-tallet opførte man huset, der i søfartens tjeneste blev brugt til at opbevare kanonslag.

Kanonslagene blev bragt ud til et lille hus Fra et lille hus, ’knaldsignalhytten’, på den yderste klint. I tåget vejr blev der fra hytten affyret to ’knaldpatroner’ hvert femte minut for at advare den stadig stigende skibstrafik. "Fyrværkeriet" fortsatte frem til 1986, og i dag anvender Samsø Museum Krudthuset til forskellige udstillinger. En af de seneste udtillinger handlede om de fem middelalderborge på Samsø.

Fra tårnets top er der en flot udsigt over Kattegat til både Storebælt og Lillebælt. Fyrets lyskilde og flammehøjde er i alt 38 meter over havets overflade. I klart vejr kan fyrets blik ses i en afstand af 17 sømil.

Der er offentlig adgang til Vesborg kl. 11–18.

• Samsø