Vanuatha - Læs om historie, sprog og geografi

Faktaboks

Etymologi: Navnet Vanuatu kommer af polynesisk vanua 'land' og tu 'stå, eksistere', egentlig 'enhed af land'.
Officielt navn: Vanuatu, Ripablik blong Vanuatu
Dansk navn: Vanuatu
Styreform: parlamentarisk republik
Hovedstad: Port Vila
Indbyggertal: 306.800 (nationalt estimat, 2021)
Areal: 12 190 km²
Indbyggere pr. km²: 25 (2019)
Officielt/officielle sprog: lokale sprog (flere end 100 talte sprog) 63,2 %, bislama (officielt, kreolsprog) 33,7 %, engelsk (officielt) 2 %, fransk (officielt) 0,6 %, andre 0,5 % (2009)
Religion: protestanter 70 % (inkluderer presbyterianere 27,9 %, anglikanere 15,1 %, syvendedagsadventister 12,5 %, tilhængere af Assemblies of God 4,7 %, Church of Christ 4,5 %, Neil Thomas Ministry 3,1 % og apostolske kristne 2,2 %), romerskkatolske 12,4 %, traditionel tro 3,7 % (inklusiv tilhængere af John Frum-cargokulten), andre 12,6 %, ingen 1,1 %, uspecificeret 0,2 % (2009)
Nationaldag: uafhængighedsdagen den 30. juli (1980)
Statsoverhoved: præsident Nikenike Vurobaravu (siden den 23. juli 2022)
Statsminister: premierminister Charlot Salwai (siden den 6. oktober 2023)
Møntfod: vatu
Symbol: en vildsvinetand med krydsede bregner
Valutakode: VUV
Nationalsang: Yumi, Yumi, Yumi ('vi, vi, vi')
Engelsk navn: Vanuatu, Republic of Vanuatu
Uafhængighed: den 30. juli 1980 (fra Frankring og Storbritannien)
Befolkningssammensætning: melanesiere 99,2 %, ikke-melanesiere 0,8 % (2016)
BNP pr. indb.: 20.630 kr. (2017)
Middellevetid: mænd 68,0, kvinder 71,2 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI: 0,597 (2018)
Indeks for levevilkår, position: 141 (2018)
Gini-koefficient: 37,6 (2010)
CO₂-udledning pr. indb.: 0,6 ton (2014)
Internetdomænenavn: .vu

Vanuatu er en øgruppe og selvstændig republik i det vestlige Stillehav. Kolonitiden var ret kaotisk, da øerne (som da hed Ny Hebriderne) var under fælles fransk-britisk administration, og landet har siden selvstændigheden i 1980 oplevet flere politiske kriser og skandaler. Vanuatu satser på sektorer som offshore-banking (skattely) og turisme, men udviklingen hæmmes af landets begrænsede størrelse og den afsides beliggenhed.

Nationalflag

Flaget blev antaget officielt i 1980. Rødt står for folkets blod og for enhed, grønt for øernes frugtbarhed, og sort for folket. Det gule Y — øerne ligger som et Y i Stillehavet — symboliserer solskinnet. En vildsvinestødtand symboliserer velstand, og bregnebladene er et tegn for fred.

Geografi

Lovell Johns/Bra Böcker.

Licens: Begrænset anvendelse

Øgruppen udgør en del af den store melanesiske øbue (se Melanesien). Øerne er alle af vulkansk oprindelse og bjergrige, og jordskælv er hyppige, men sjældent kraftige; det samme gælder udbruddene fra de aktive vulkaner. Klimaet er tropisk og mange steder særdeles regnfuldt; den naturlige vegetationsform, tropisk regnskov, dækker størstedelen af arealet.

Trods Vanuatus lidenhed er den indfødte befolkning sammensat af over 100 forskellige etniske grupper; de er næsten alle melanesiere, udgør over 97 procent af indbyggerne og kaldes ni-vanuatu. Resten er europæere, kinesere, koreanere og andre indvandrere; de fleste af disse bor i hovedstaden, Port Vila, på Éfaté. Mange af de små etniske grupper bor i afsides og ret utilgængelige bjergområder med ringe kontakt med omverdenen. De lever af selvforsyningslandbrug med brug af enkle redskaber, svedjeteknik og langtidsbrak. Typiske afgrøder er yams og taro, ofte kombineret med svinehold.

Kommercielt landbrug findes især som plantagedrift. Herfra eksporteres bl.a. kakao og kaffe. Hertil kommer kvægfarme og en vis eksport af tropisk tømmer. Som de andre østater i Stillehavet søger Vanuatu at tiltrække turister, men hoteller opføres kun på nogle få af øerne, især Éfaté og Malakula (Pinseøen). Der tilbydes bl.a. forskellige former for øko-turisme med regnskovsbesøg. Hertil kommer udspring i lianer på Pinseøen. Siden 2000 har turisterhvervet har haft stor fremgang pga. uroligheder i Fiji og Salomonøerne, men både turismen og Vanuatus bestræbelser på at markere sig som internationalt skattely hæmmes af den manglende politiske stabilitet.

Efter at have søgt om medlemskab i verdenshandelsorganisationen WTO allerede i 1995 godkendtes Vanuatu først i oktober 2011, hvorefter medlemskabet i verdenshandelsorganisationen trådte i kraft den 24. august 2012.

Sprog

Officielt sprog er foruden det engelskbaserede pidginsprog bislama også engelsk og fransk. Desuden tales ca. 110 oceaniske sprog, de fleste små lokale sprog. Kommunikationssprog er bislama, der står meget nær pijin, som tales på Salomonøerne. Bislama bruges især i massemedierne, men kun lidt i skolen, hvor engelsk eller fransk endnu dominerer.

Historie

Vanuatu blev i ca. 1300 f.v.t. befolket fra andre melanesiske øer af indvandrere tilhørende lapita-kulturen; senere fulgte andre grupper, bl.a. folk af polynesisk herkomst. I ca. 1200 e.v.t. var et rangordnet samfund udviklet på de centrale øer; ledende stormænd fik indflydelse gennem kontrol med produktion og udveksling af grise.

Portugiseren Pedro Fernandes de Queirós (ca. 1565-1615) nåede i 1606 øerne som første europæer; i 1768 blev de genopdaget af Louis-Antoine de Bougainville, og i 1774 kortlagde James Cook dem og navngav dem New Hebrides. Samfundet forblev imidlertid ret uforandret, indtil tusinder af mænd og kvinder i slutningen af 1800-tallet begyndte at vende hjem fra kontraktarbejde på plantager i Australien og på de andre Stillehavsøer.

Fra 1906 styrede Storbritannien og Frankrig øerne som condominium, en fælles koloni. Under 2. Verdenskrig var øerne en vigtig base for den allierede krigsførelse. De mange nye påvirkninger stimulerede væksten af cargokulter og senere af den antieuropæiske politiske bevægelse; i 1980 blev øerne selvstændige under navnet Vanuatu. Landet har været præget af politiske spændinger, bl.a. mellem nationalister og franskorienterede.

I marts 2015 blev Vanuatu ramt af en kraftig orkan, der forårsagede store materielle ødelæggelser og adskillige dræbte.

Læs mere i Lex

Melanesiens historie

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Den Store Danske

Senest ændret:

3. oktober 2024, se alle ændringer

begrænset anvendelse.

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Pedersen, Christian Fogd; Folke, Hans; Hovdhaugen, Even; Lorentzen, Jørgen; Pinholt, Jens; Den Store Danske: Vanuatu i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Vanuatu

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.