Ulla Ryum

Ulla Ryum var en dansk forfatter, dramatiker og instruktør. Hun blev uddannet i hotelfaget og arbejdede i forfatterskabets første år som smørrebrødsjomfru. Ryums produktion omfatter både dramatik for scene, radio og tv, samt librettoer og skøn- og faglitteratur.

Ulla Ryum debuterede med romanen Spejl (1962), efterfulgt af Natsangersken (1963) og Latterfuglen (1965). Temaet i forfatterskabet er menneskers ensomhed og længsel efter hinanden, kærlighedens afmægtighed i en dehumaniseret verden.

Den rene absurdisme i debutstykket, Spil for fire dukker (1963, trykt 1968), drejes over i mere mytisk, symbolsk retning i den cyklus af skuespil, Ulla Ryum skrev og instruerede i 1970'erne (samlet udgivet som Seks skuespil i 1990).

Såvel hendes katolske opvækst som hendes politiske engagement i DKP præger forfatterskabet. Forurening og menneskets ødelæggelse af Jorden er temaet i både dramatik og fiktion fra 1980'erne, fx i science fiction-romanen Jeg er den I tror (1986). Det omfattende forfatterskab rummer både radio- og tv-dramatik, balletter og passionsspil.

I 1990 blev Ulla Ryum ph.d. i teatervidenskab og senere underviser på Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole og Forfatterskolen. Som forsker har hun arbejdet med køn og sprog samt teaterantropologi, især samernes fortælletradition. Herved har Ryum udviklet et modstykke til den aristoteliske fortælleform; en kvindelig spiralsk fortælleform.

For sin dramatik har Ulla Ryum bl.a. modtaget Holberg-Medaljen i 1989.