Ulla Isaksson, 1916-2000, svensk forfatter. Hun er en fintmærkende menneskeskildrer i romaner og noveller om kvinders liv og skæbner. Religiøse problemstillinger tages op også i filmmanuskripter, fx til Ingmar Bergmans Jungfrukällan (1960) og i romanen om fortidens hekseprocesser i Dalarne: Dit du icke vill (1956, da. Den vej du ikke vil, 1961). Nutidsmiljø findes i novellerne Kvinnor (1975) og romanen FödelseDagen (1988, da. 1989). En biografi om Elin Wägner skrev hun sammen med sin mand, litteraturhistorikeren Erik Hjalmar Linder, og om ham Boken om E (1994, da. 1995), en gribende skildring af hans sidste års demens. Bille Augusts film En sang for Martin (2001) bygger på Boken om E.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.