Les Jardins du Carrousel. Foto Annemarie Lund, 2024
En del af Tuileriehaven med Louvre til venstre og Eiffeltårnet i baggrunden.
Les Jardins du Carrousel. Foto Annemarie Lund, 2024
Jeu de Paume-museet
I den nordvestlige ende af Tuileriehaven ligger Jeu de Paume-museet op til Place de la Concorde.

Tuilerierne er et tidligere slot i Paris, opført i 1564. Slottet brændte under det revolutionære styre Pariserkommunen, mens to bevarede pavilloner nu er en del af Louvre. Tuilerieshaven, som på fransk hedder Jardin des Tuileries, ligger langs Seinen og strækker sig i dag fra Louvre i øst til Place de la Concorde i vest. Haven er i dag ca. 1 km lang og rummer udstillingsbygningerne Orangerie-museet og Jeu de Paume-museet.

Faktaboks

Etymologi

Fransk les Tuileries, som betyder 'teglværkerne'

Også kendt som

På fransk Palais des Tuileries

Palais des Tuileries

Tuilerierne
Tuilerierne fotograferet i 1858.
Af /Frankrigs nationalbibliotek.

Slottet Palais des Tuileries blev opført i 1564 af Philibert Delorme som enkesæde for den franske dronning Katarina Medici. Siden blev slottet udvidet for bl.a. Henrik 4., der var konge af Frankrig. Han lod det forbinde med naboslottet Louvre.

Slottet brændte i 1871 under det revolutionære styre Pariserkommunen, og kun Pavillon de Flore (1595) og Pavillon de Marsan (1665) er bevaret som den vestligste del af Louvre.

Tuilerieshaven

Le Nôtre's haveplan for Tuileries-haven
Den franske landskabsgartner André Le Nôtre fik i 1664 af Ludvig 14. opgaven med at anlægge Tuilerieshaven på ny. Resultatet blev en barokhave præget af symmetri med en gennemgående hovedakse, alleer, felter, bosquetter og større og mindre bassiner samt statuer.

Tuilerieshaven var en privat have indtil 1667, hvor den med mellemrum blev åbnet for offentligheden. Efter Den Franske Revolution i 1789 blev den en offentlig park, og i 1909 blev den udvidet til den nuværende størrelse.

Katarina Medici lod på de tidligere teglværksgrunde i 1564 anlægge en italiensk renæssancehave på ca. 500 x 300 m ved det nyopførte Tuileries-slot. Da hun flyttede, forfaldt haven, men omkring 1600 renoverede og forskønnede kong Henrik 4.s gartner Claude Mollet (1564- ca. 1649) haven til den dengang nye franske havestil.

I 1664 fik den berømte landskabsgartner André Le Nôtre af kejser Ludvig 14. til opgave at give anlægget en helt ny udformning. Det blev, ligesom haverne ved Vaux-le-Vicomte og Versailles, en symmetrisk barokhave med en klar, gennemgående hovedakse og dertil langs- og tværgående alleer, som opdeler haven i regelmæssige felter med bosqueter m.m. Hertil kommer større og mindre bassiner samt statuer.

Tuileries-slottet nedbrændte i 1871, men først i 1909 blev grunden omdannet og parkområdet udvidet, så det strækker sig helt fra Place de la Concorde i vest til Cour du Carrousel nærmest Louvre-museet i øst. De første mange år var haven helt privat, men i 1667 åbnedes periodevis for offentligheden, og efter revolutionen blev den en offentlig, meget besøgt park.

Nyere forandringer i Tuilerieshaven

Les Jardins du Carrousel. Foto: 2024
I den del af Tuileriehaven, der hedder Les Jardins du Carrousel, er der skulpturer af blandt andre Aristide Maillol. Her ses La Rivière 'floden'.
Les Jardins du Carrousel. Foto: 2024

I 1990 blev der i forbindelse med projektet Grand Louvre udskrevet en konkurrence om endnu en fornyelse, og der blev udpeget to vindere, de belgiske landskabsarkitekter Wirtz Landscape Architects (Jacques Wirtz 1924-2018, Peter Wirtz, født 1961 og Martin Wirtz, født 1963) og de franske landskabsarkitekter Louis Benech (født 1957) og Pascal Cribier (1953-2015).

Pascal Cribier og Louis Benech fik til opgave nænsomt at restaurere det ældste og største område – fra Pont Royal og vestpå. Det er den symmetriske barokdel med bassiner og alleer, delt i et træklædt rektangel og et mere åbent område.

Wirtz Landscape Architects fik til opgave at omdanne den østligste del, Les Jardins du Carrousel. Det 3,6 ha store område er egentlig en taghave, idet præsident François Mitterrand her fik anlagt et underjordisk parkeringshus samt udstillingsrum for museet.

Les Jardins du Carrousel er udformet som en stor vifte bestående af mægtige, hvælvede og klippede takshække lagt på en græsflade. Alle hække udstråler fra samme punkt, Arc du Carrousel – den lille triumfbue, der blev opført i 1806 til ære for Napoleons sejre. Den centrale midterakse blev sammen med ældgamle hestekastanjetræer bevaret, og på plænen ses en snes skulpturer af billedhuggeren Aristide Maillol, bl.a. La Méditerranée, La Nuit, Les Trois Nymphes og La Rivière. Les Jardins du Carrousel indrammes på begge sider af klippede lindestammehække.

Fra omkring 2000 er der tilføjet skulpturer af bl.a. Jean Dubuffet, Henri Laurens, Henry Moore, Germaine Richier, Auguste Rodin, Magdalena Abakanowicz og Louise Bourgeois.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig