Trekroner (forsvarsværk)

Trekroner var et søfort i Københavns befæstning. Det blev anlagt 1787-1827 og var i brug som søfort frem til 1922. Trekroner er bevaret, og der er offentlig adgang til fortet.

Det nuværende fort var det andet forsvarsværk ved navn Trekroner i indsejlingen til København. Det første Trekroner var et kanonbatteri, der blev anlagt i 1713 under Store Nordiske Krig. Batteriet blev anlagt på tre udtjente linjeskibe, heraf et ved navn Trekroner, der blev sat på grund et par hundrede meter nord for det nuværende fort. Batteriet forfaldt efter Store Nordiske Krig og blev sløjfet igen i 1731.

Byggeriet af det andet, eksisterende Trekroner begyndte i 1787. Det blev anlagt på en kunstig ø på nordspidsen af den lavvandede Refshalegrund. Selve anlæggelsen af den kunstige ø var færdig i 1792, men herefter gik arbejdet i stå, og først i 1827 var Trekroner bygget færdigt efter de oprindelige planer. Der blev første gang opstillet kanoner på Trekroner under Englænderkrigene, hvor det ufærdige fort indgik i forsvaret af København under Slaget på Reden i 1801.

I forbindelse med byggeriet af Københavns moderne befæstning blev Trekroner fra 1864 af flere omgange moderniseret og forstærket frem mod slutningen af 1800-tallet. Under 1. verdenskrig var fortet bemandet med op i mod 750 kystartillerister fra Sikringsstyrken.

Trekroner blev nedlagt som egentligt søfort i 1922, men blev efterfølgende anvendt som skolefort til uddannelse af kystartillerister frem til 1932. I 1934 blev fortet solgt til Københavns Havnevæsen. Frem til 1939 blev Trekroner drevet som et populært sommerudflugtsmål for københavnerne. Under besættelsen blev fortet anvendt af den tyske værnemagt.

I årene efter besættelsen stod Trekroner ubrugt, og fortet forfaldt efterhånden. Det blev overtaget af Staten igen i 1984, hvor Trekroner blev fredet. Trekroner er efterfølgende blevet restaureret, og der er adgang for offentligheden.