Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen debuterede 1937 med digtet "Til mit døde barn" i tidsskriftet Vild Hvede. Digtsamlingen Pigesind udkom to år efter, i 1939. Digtet "Barndommens Gade" fra Lille Verden (1942) er en kærlighedserklæring til opvækstmiljøet, arbejderklassens Vesterbro:

"Jeg er din Barndoms Gade, / jeg er dit Væsens Rod, / jeg er den bankende Rytme / i alt hvad du længes mod".

Ditlevsens første ægteskab var med Viggo F. Møller, redaktør af bladet Vild Hvede.

I Blinkende Lygter (1947) tilføjedes erindrings- og depressionstemaer, som blev centrale i de følgende digtsamlinger, Kvindesind (1955) og Den hemmelige rude (1961). Succesen som forfatter og to nye ægteskaber med akademikere havde lagt afstand til barndommens baggård, som nu kun levede i erindringen; samtidig meldte kvindelivets konflikter sig med desillusion i ægteskab og moderskab.

Arbejderkvarterets kontante forhold til seksualiteten er temaet i romanerne Man gjorde et Barn Fortræd (1941), hvor hovedpersonen kæmper med en neurose efter et tidligt seksuelt overgreb, og Barndommens Gade (1943), som er en bred social skildring af arbejderpigens opvækst, et kvindeligt sidestykke til Martin Andersen Nexøs klassiske værker.

De senere romaner, For Barnets Skyld (1946), Vi har kun hinanden (1954) og To som elsker hinanden (1960), handler om kvindens kærlighedsløse og ensomme liv i middelklassefamilien, et tema der også går igen i en række novellesamlinger.

Ditlevsens omfattende forfatterskab rummer en række centrale temaer. Centralt står moderskabet, barndommen, hjemløsheden, kvinden i ægteskabet samt kærligheden og angsten for at miste.

Omfattende journalistisk virksomhed, udgivet i essaysamlinger som Flugten fra opvasken (1956), og et mangeårigt hverv som brevkasseredaktør i Familie Journalen foregreb 1970'ernes store debatter om kvinderollen. Det var ikke altid sådan, at brevkasseredaktøren i sit eget liv kunne leve med de råd, som hun gav læserne, men læserne følte sig set og forstået af Ditlevsen.

Tove Ditlevsen var psykiatrisk patient, da hun skrev erindringsbøgerne Barndom og Ungdom (begge 1967) og psykoseromanen Ansigterne (1968). Skilsmissen fra ægtemanden siden 1951, den fremgangsrige embedsmand og chefredaktør Victor Andreasen, førte til nervesammenbrud og forsøg på selvmord.

Brugen af prosadigtets moderne form med korte, urimede strofer i samlingerne De voksne (1969) og Det runde værelse (1973) viser det kunstneriske opbrud. De følgende erindringsbind, Gift (1971) og Vilhelms værelse (1975), vakte med deres fremstilling af ægteskabshistorierne og en mangeårig afhængighed af narkotika og alkohol voldsom offentlig interesse. En stor del af fascinationskraften lå i forfatterens gemmeleg: hvad er fakta og hvad er fiktion i Vilhelms værelse, der trækker tråde tilbage til Ansigterne ?

Allerede tidligt i forfatterskabet nød Ditlevsen stor anerkendelse fra læserne, men det var betydeligt sværere for hende at få anerkendelse fra dominerende litterære stemmer. Til sin store fortrydelse modtog hun fx aldrig Akademiprisen, Det Danske Akademis store litterære pris. Ditlevsen fik dog en symbolsk hævn, da hun i en fiktiv auto-nekrolog i 1973 om sit eget fiktive dødsfald skrev:

"Dødsfaldet er et stort tab for dansk litteratur, og man kan i dag undre sig over, at denne geniale kvinde aldrig fik tildelt akademiets pris eller blev medlem af den høje forsamling".

Siden årtusindeskiftet er billedet imidlertid blevet et helt andet, og i dag fremstår Tove Ditlevsen som et forbillede for en lang række yngre kunstnere, ligesom mange af hendes værker genudgives igen og igen.

Tove Ditlevsens tidlige, rimede digte har gennem årene appelleret til musikere og sangsolister. Hugo Alfvéns uoversatte komposition af Saa tag mit Hjerte (1946) har fundet en blivende plads i skandinavisk koncertsang og er bl.a. indspillet af Jussi Björling og Anne Sofie von Otter; for DR PigeKoret har Michael Bojesen skrevet en alternativ, mere ukunstlet udgave af Så tag mit hjerte.

Kvindebevægelsen beredte vejen for to væsentlige Tove Ditlevsen-album, Pigesind (1975) med sangerinden Mathilde (født 1956) og Kvindesind (1978) med Anne Linnet. Titelnummeret på Anne Linnets anden Tove Ditlevsen-plade Barndommens gade (1986) blev effektfuldt anvendt i Astrid Henning-Jensens filmatisering af romanen samme år og har med tiden opnået status som nyklassiker.

I 1999 fortolkede Karen-Lise Mynster på cafe Liva et udvalg af forfatterens digte under titlen Tågænger, og sangene udkom efterfølgende på cd.

Blandt de nyere opsætninger er kunstnerkollektivet Sort Samvittigheds tolkning af Tove Ditlevsens liv og værk i forestillingen Tove! Tove! Tove! på Det Kongelige Teater, og i 2023 skabte Teatret Zeppelin og Teatret Masken forestillingen Tove, en børneforestilling om Ditlevsens barndom på Vesterbro.

• Dansk litteratur
• socialrealisme
• autofiktion
• lyrik
• prosa

• Tove Ditlevsen

• Jens Andersen: Til døden os skiller: Et portræt af Tove Ditlevsen (1997). Genskrevet i 2021 under titlen Ditlevsen. En biografi.
• Karen Syberg: Tove Ditlevsen. Myte og liv (1997)

• Dokumentarfilmen Tove i stykker kan ses her – via Filmstriben.