Suzanne Farrell, f. 1945, amerikansk danser fra School of American Ballet. Fra 1961 dansede hun ved New York City Ballet, hvor hun blev 1960'ernes nye ballerinaideal med sine lange ben og store øjne. Hun blev George Balanchines muse; til hende skabte han bl.a. Jewels (1967) og Tzigane (1975) med Peter Martins som hendes partner. I 1970 rejste hun til Maurice Béjarts kompagni, men vendte i 1975 tilbage til Balanchine. Farrell standsede danserkarrieren i 1990, men fortsatte med at undervise og instruere George Balanchines værker. I 1996 udgav hun sine erindringer, Holding on to the Air.