Susse Wold

Susse Wold debuterede i 1960 i en række ungpigeroller, og i 1961 overtog hun Ingeborg Brams' rolle i Slottet i Sverige. I 1962 viste hun helt nye sider af sit talent i Jean Genets Stuepigerne i TV-Teatret, som gav hende en række betydningsfulde roller. I 1963 spillede hun Ophelia over for Erik Mørks kraftfulde Hamlet, hvorefter fulgte en periode på Det Kongelige Teater i især lystspil.

Men Susse Wold har også markeret sig i det moderne drama, bl.a. som Maggie i Efter syndefaldet (1964). Samspillet med Bent Mejding i Privatliv blev fra 1971 et af hendes karrieres højdepunkter. Susse Wold vendte for en periode tilbage til Det Kongelige Teater, men valgte så igen at blive freelance, hvor roller som fx fru Alving i Henrik Ibsens Gengangere (1993), Melissa i Kærestebreve (2000) og Irina i Søstrene (2000) vidner om en kunstnerisk alsidighed.

På film medvirkede hun i en årrække i kostumestykker og operetter som Den kære familie (1962), Sommer i Tyrol (1964) og Tre små piger (1966), men fik ikke de moderne roller, hun kunne fortjene. I tv-føljetonen Matador (1978-1982) spillede hun verdensdamen Birgitte Grå. I DR-tv spillede hun desuden med psykologisk indlevelse den krævende hovedrolle i Carsten Brandts Tove Ditlevsen-dramatisering Ansigterne (1987).

Rollen som børnehaveleder i Thomas Vinterbergs Jagten (2012) var et overbevisende film-comeback, og hun modtog en Robert i 2014 for rollen i kategorien Årets kvindelige birolle; samme år modtog hun en Bodil i kategorien Bedste kvindelige birolle. I 2020 medvirkede hun i samme den Oscarvindende film Druk af samme instruktør.

Susse Wold er en ypperlig H.C. Andersen-fortolker og har turneret internationalt med engelske versioner af hans eventyr. Siden 1986 har hun været præsident for Aids-fondet.

I 2008 udgav Susse Wold sine erindringer, Fremkaldt. I 2010 modtog hun Modersmål-Prisen.

• teater i Danmark
• dansk film