Stikket her er en besk kommentar til stempellovens korte levetid, ironisk afbildet som et begravelsesoptog. I baggrunden ses skibe, der lastes med bl.a. en statue af William Pitt, amerikanernes helt under Den Fransk-indianske Krig og modstander af Stempelloven.

.

Stempelloven var en britisk lov om beskatning af de nordamerikanske kolonier. Loven blev vedtaget i marts 1765 og trådte i kraft den 1. november samme år. Loven pålagde de 13 amerikanske kolonier en særlig stempelafgift på retsdokumenter, toldpapirer, værtshusbevillinger og aviser.

Faktaboks

Også kendt som

Stamp Act

Som følge af kolonisternes modstand, og for ikke at sætte penge til, blev Stempelloven ophævet igen den 1. maj 1766.

Nedbringe offentlig gæld

Afgifterne skulle nedbringe den offentlige gæld, som var stiftet under Den Fransk-indianske Krig (1754-1763). Kolonisterne anerkendte Parlamentets ret til at regulere handelen ved hjælp af told, men ikke retten til at opdrive skatter.

Boykot af britiske varer

Kolonisterne reagerede voldsomt, og selvbestaltede grupper, de såkaldte Frihedens Sønner, truede stempelopkræverne til at nedlægge hvervet. Britiske varer blev boykottet, og handelen standsede, fordi de handlende nægtede at benytte stempelmærkerne.

Indledning til Den Amerikanske Revolution

Efter voldsomme protester blev loven tilbagekaldt året efter; den havde da allerede skabt en politisk mobilisering, som derpå blev aktiveret, hver gang Parlamentet søgte at hævde sin ret til udskrive skat. Krisen ses derfor som indledning til Den Amerikanske Revolution.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig