Stabiae er en antik by ved Napolibugten. Byen blev sammen med omkringliggende byer begravet ved vulkanen Vesuvs udbrud i 79 e.v.t.
Beboelsen går tilbage til ca. 600 f.v.t., og i romersk tid var Stabiae et rigt område. Der er udgravet rester af flere enorme romerske villaer, bl.a. San Marco-villaen og Arianna-villaen.
Der er i dag kun få synlige rester fra den romerske periode, men en samling af romersk vægmaleri fra villaerne findes i Museo Archeologico Nazionale.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.