Stabat Mater er et latinsk digt, som ofte tilskrives Jacopone da Todi, men som formodentlig er endnu ældre og muligvis skrevet af Innocens 3. eller Bonaventura. Digtet skildrer den smertefulde situation, da jomfru Maria stod ved foden af Jesu kors.
Digtet indledes med ordene Stabat Mater Dolorosa, der er latin for 'stod en moder fuld af smerte'.
Teksten findes overleveret i forskellige versioner med op til 22 strofer på hver 3 linjer. En tekstkritisk udgave på baggrund af 86 håndskrifter blev udgivet i Analecta Hymnica i 1915.
Digtet kan opdeles i fire afsnit. Det første skildrer Marias sorg og smerte over at se sin søn lide døden på korset. Derefter spørges retorisk, hvilket mennesket der ikke ville tage del i Marias sorg. I tredje del udtrykker en jeg-person ønsket om at ville stå under korset med Maria og tage del i hendes klage og i Jesu smerte. Som afslutning beder jeg-personen først jomfru Maria og derefter Jesus om frelse.
Der findes flere gregorianske melodier til Stabat Mater, som har været i anvendelse i forbindelse med den enstemmige liturgiske sang i messen og ved tidebønnerne. Allerede fra 1200-tallet blev Stabat Mater anvendt som sekvens i et dominikansk nonnekloster i Bologna. Senere blev teksten benyttet specifikt som sekvens til mindedagen for Jomfru Marias syv smerter (den 15. september). I forbindelse med Tridentinerkoncilet blev sekvensen afskaffet i den katolske messe sammen med mange andre sekvenser, men den blev genindført i 1727. Siden liturgireformen i 1970 har den været valgfri.
Digtet eller dele heraf er sat i musik af bl.a. Josquin des Prés (1480) og Palestrina (ca. 1590), som anvender den gregorianske koral som udgangspunkt for deres kompositioner. Senere er teksten tonesat op mod 100 gange af komponister såsom Giovanni Battista Pergolesi (1736), Joseph Haydn (1767), Gioacchino Rossini (1832-1841), Antonín Dvořák (1876-1877), Karol Szymanowski (1925-1929), Francis Poulenc (1950) og Arvo Pärt (1985 og 2008). Særligt Pergolesis Stabat Mater, som han komponerede kort før sin død i 1736, er ofte blevet opført, også i Danmark i 1700-tallet, hvor et klaverpartitur af Niels Schiørring blev udgivet med dansk tekst i 1778.
Stabat Mater blev oversat og gendigtet til mange sprog siden middelalderen. Den ældste kendte dansk gendigtning findes i Marine Jespersdatters bønnebog, der stammer fra begyndelsen af 1500-tallet (Den Arnamagnæanske Samling, 421 12mo, blad 29v-30r). I moderniseret form lyder begyndelsen af teksten “Hos korsets træ / med sorg og ve / stod Kristi moder / med grådens floder.”
Johannes Ewald bearbejdede i 1775 Stabat Mater til dansk, formodentlig i forbindelse med, at Pergolesis værk blev opført på Hofteatret på Christiansborg. Til brug ved en koncert i 1777 oversatte B.G. Sporon teksten på ny, og denne version med førstelinjen “Naglet til et kors på jorden” blev året efter optaget i den salmebog, som Ove Høegh-Guldberg udgav.
N.F.S. Grundtvig udgav i 1837 salmen “Under korset stod med smerte”, som med hans egne ord efterligner Stabat Mater. De to sidstnævnte salmer indgår stadig i Den danske Salmebog (2002).
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.