Shankara, (sanskrit Śaṅkara), omkring 700-t., indisk filosof. Shankara, der stammede fra en sydindisk brahmanfamilie, er utvivlsomt vedantafilosofiens betydeligste repræsentant. Hans vigtigste værker er kommentarer til ti upanishader og til Bhagavadgita og Brahmasutra. Desuden har han skrevet en lang række religiøse digte. Hans skole kaldes advaita 'ikke-dualisme', dvs. monisme. Shankara anfører i sine værker, at formålet med livet er en forening af menneskets selv (atman) med det absolutte (brahman). Shankara går i sin filosofi ud fra, at der findes en relativ og en absolut sandhed. Når vi tror at leve i en mangfoldig verden med et univers med guder og menneskets evige kredsløb, skyldes det uvidenhed (avidya). Det hele er blot en illusion (maya). Det eneste, der i virkeligheden eksisterer, er brahman, som de individuelle sjæle er fuldstændig identiske med. Mennesket må gennemleve mange eksistenser, før det bliver tilstrækkelig modent til at nå til den absolutte erkendelse, der er ensbetydende med frelse.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.