Seinen

De to bebyggede øer i floden midt i byen hedder Île de la Cité og Île Saint Louis. Île de la Cité anses for at være det sted, hvor der først opstod beboelse, og øen var i slutningen af romertiden Lutetias (Paris') befæstede center. I middelalderen lå bykernen her. Det betyder også, at der her er en del historiske bygninger. Conciergeriet er én af de ældste bygningsrester fra Palais de la Cité, der var residens og magtcentrum for de franske konger i middelalderen. I 1300-tallet blev det omdannet til fængsel. I 1163 startede byggeriet af Nôtre-Dame, og det var først afsluttet i midten af 1300-tallet. Kirken brændte den 15. april 2019 og bliver genindviet i slutningen af 2024. La Sainte-Chapelle ligger også på Île de la Cité. Kapellet blev rejst af Ludvig 13. den Hellige mellem 1242 og 1248 og skulle huse et stykke af Jesus’ tornekrone og andre relikvier, som han havde erhvervet. På Île Saint Louis er der beboelse.

Rive gauche er området, hvor man traditionelt har kunnet finde de intellektuelle i Saint-Germain-des-Prés-kvarteret blandt andet på Café de Flore og Café des Deux Magots. Her har man i årenes løb kunnet møde førende intellektuelle, litterater og kunstnere af alle slags. Her er kommet personligheder som Guillaume Apollinaire, Fernand Léger, Jacques Prévert og Ernest Hemingway, surrealisternes bannerfører André Breton og eksistentialister i en kreds omkring Jean-Paul Sartre et Simone de Beauvoir.

Andre kunstnerne kom i Montparnasse-kvarteret og forskere og studerende i Latinerkvarteret. Her lå det ældste Sorbonne og i nyere tid finder man også campus Jussieu. Her er mange seværdigheder og institutioner som Nationalbiblioteket, Jardin des Plantes, der en botanisk og zoologisk have, Det Arabiske Institut, Luxembourghaven og -museet, Pantheon, hvor der er gravmæler for personer, som nationen ønsker at ære, kunstmuseet Musée d'Orsay, placeret i en omskabt banegårdsbygning, Musée du Quai Branly, et etnografisk museum, der rummer kunst- og kulturobjekter fra Afrika, Asien, Oceanien og Amerika før 2016, Hôtel des Invalides, hvor man finder Napoleon Bonapartes gravmæle. Champ-de-Mars og Eiffeltårnet. Her finder man også Austerlitz-banegården, Udenrigsministeriet, Nationalforsamlingen og Senatet.

En gang i 1600-tallet begyndte skribenter i spøg at kalde universitetet for "latinerlandet", fordi undervisningen foregik på latin. I slutningen af 1700-tallet dukker udtrykket ”latinerkvarteret” op, og denne benævnelse erstattede ”latinerlandet”. Latinerkvarteret er præget af smalle, krogede gader, der i dag huser mange restauranter.

Rive droite, særligt i nærheden af floden, signalerer magt og velstand. Her er bygninger, haver og pladser monumentale. Den gælder den historiske akse, der starter ved Louvre, der tidligere var kongelig residens og nu rummer en enorm samling kunstværker, Tuilerihaven, Place de la Concorde, Champs-Élysées og Triumfbuen. Bag ved Louvre ligger Paris’ rådhus, og i nærheden ligger Palais-Royal, La Comédie-Française og den gamle opera, Opéra Garnier.

På denne side af Seinen lå de gamle haller for engroshandel med fødevarer. I dag ligger her et indkøbscenter, og tæt herved finder man Centre Pompidou, en udstillingsbygning af glas og stål med udvendige rør med rullende fortove. Halvanden kilometer mod sydøst finder man den smukke kvadratiske plads, Place de Voges, der er omkranset af seksogtredive ens palæer fra 1600-tallet. Lidt længere mod øst ligger Bastillepladsen med den nye opera, l’Opéra Bastille.

Det er også på denne side af Seinen, at man finder stormagasinerne Gallerie La Fayette, Les Printemps og La Samaritaine, og banegårdene Gare du Nord, Gare de l’Est og Gare de Lyon. Præsidenten og premierministeren har deres embedsboliger på højre bred, henholdsvis Élysée-palæet og Hôtel Matignon. Her ligger også Finans- og Justitsministerierne.

Siden 2002 har man i juli og august opstillet palmetræer over en strækning på 3,5 kilometer i forbindelse med sommerprojektet ”Paris Plages” ('Paris’ strande'), og siden sommeren 2016 har en del af de nedre kajer i centrum af byen været permanent lukket for motoriseret trafik.

Seinens vandstand i Paris måles med reference til et målepunkt ved Pont d'Austerlitz. Det ligger knap 26 meter over havniveauet ved udløbet. Vandstanden har været målt regelmæssigt siden 1876. Ved 2,5 meter over normalniveauet starter beredskabet, ved 4,3 meter standses sejladsen, ved 6 meter iværksættes ”rød alarm”, og ved 7,2 meter bliver de metrostationer, der ikke er særligt beskyttet, oversvømmet. Man mener, at vandstanden i 1658 var 8-9 meter over normalniveauet, mens man i 1910 målte den til 8,6 meter over normalniveau.

At Seinen går over sine bredder, er en del af Paris’ historie. Den første oversvømmelse er omtalt af den romerske kejser Julian. Det var i vinteren 358-359, og Gregor af Tours berettede om én, der fandt sted i januar 583. Oversvømmelserne har ofte ødelagt Paris' broer. I 1280 gik det ud over Grand-Pont, og i december 1296 ramte en ny oversvømmelse, som ødelagde alle de daværende broer. Den største oversvømmelse i Paris' historie, man kender med rimelig sikkerhed, var i 1658.

Den oversvømmelse i nyere tid, der var mest alvorlig, varede i ni dage, mellem den 20. og den 29. januar, i 1910. Den er dokumenteret på billeder og postkort. I begyndelsen af februar 2018 kæntrede den historiske pram Louise-Catherine fra 1915 på grund af en oversvømmelse.

Sejladsen på Seinen var allerede intensiv i de første år efter den romerske erobring af området. Det er fra den samme periode, man mener, at den første bro i Paris, Petit-Pont, stammer. Den blev bygget på et af de steder, hvor Seinen var smallest, og forbandt fastlandet med Île de la Cité. Den er sidenhen revet ned og genopbygget mange gange. Den gang var det koldere end i dag, så floden kunne fryse til. Det skete blandt andet i vinteren 291-292.

Fra midten af 800-tallet begyndte vikingerne at tage togter op ad Seinen, og i marts 845 kom en høvding kaldet Regnar Lodbrog med 120 skibe og omkring 5.000 vikinger helt til Paris, som han plyndrede og satte under belejring. De trak sig kun tilbage, fordi de fik en løsesum på 7.000 pund sølv. Vikingerne angreb og plyndrede Paris tre gange mere, i 856-857, 861 og 885.

I 1170 fik lavet ”marchands de l’eau” ('vandets købmænd') monopol på al handel på Seinen af Ludvig 7. Det havde det skib i deres segl, som stadig er i Paris' byvåben.

En særlig aktivitet opstod i midten af 1800-tallet med vaskeribåde, hvor pariserne kunne få vasket deres tøj. Den første kom i 1851, og deres antal nåede hurtigt op på hundrede. Da der blev indlagt vand i de parisiske bygninger, forsvandt bådene efterhånden igen, den sidste i 1937.

Under den fransk-preussiske krig var Paris belejret i 1870 og uden kommunikation med omverdenen. Derfor forsøgte pariserne at få meddelelser ind gemt i metalkugler, kaldet "boules de Moulins" ('møllekugler'), som blev kastet i vandet, så de kunne flyde med strømmen ind i Paris. Der var dog ingen, der blev samlet op i selve Paris.

Seinen var central for åbningsceremonien ved De Olympiske Lege i Paris den 26. juli 2024, ligesom svømmedelen af triatlon- og paratriatlonkonkurrencerne samt maratonsvømning blev afviklet i Seinen.