Faktaboks
- Også kendt som
-
Subaytula
Subaytula
Byen med en retvinklet grundplan blev antageligt grundlagt som municipium under kejser Vespasian og senere ophøjet til koloni under Alexander Severus i begyndelsen af 300-tallet. På dette tidspunkt udvidedes byen, som spillede en vigtig rolle i senantikken.
Sufetulas velstand skyldtes først og fremmest olivendyrkningen i området og dens strategiske beliggenhed, hvor flere veje krydsede hinanden. Byen blev ødelagt i 647 af araberne.
Adskillige ruiner fra antikke monumentalbygninger står i dag tilbage. Ved forums ene ende ligger tre templer fra 100-tallet, der også bliver identificeret som et Capitol-tempel. Modsat disse står en triumfbue for kejser Antoninus Pius; selve forum er omgivet af portikker. Hele anlægget blev i byzantinsk tid ombygget til et citadel.
Der var også et teater og et amfiteater beliggende i hver sin ende af byen. Fra den kristne periode stammer flere store basilikaer udsmykket med mosaikker.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.