Romeo og Julie

Handlingen udspiller sig i Verona, Italien, hvor en årelang fejde mellem familierne Montague og Capulet hærger. Unge mænd fra familierne og deres tilhængere mødes i kamp, men afbrydes af prins Escalus, fyrsten i Verona, der truer med forvisning. Blandt de stridende er Montague-familiens Romeo, der er ulykkeligt forelsket i Rosaline. Capulet-familen planlægger en maskarade, hvor den blot 13-årige Julie skal introduceres til Paris, forældrenes foretrukne forlovede. Romeo og hans venner, Benvolio og Mercutio, sniger sig ind til festen. Her møder Romeo Julie, og de forelsker sig straks. Deres møde afbrydes af Julies fætter, Tybalt.

Romeo venter på Julie under hendes vindue. Da hun viser sig, erklærer de hinanden deres evige kærlighed og aftaler at gifte sig den følgende dag. Julies amme indvilliger i at hjælpe dem, og da Julie næste dag går til skrifte hos munken broder Lawrence vies de i hemmelighed.

Striden mellem familierne kulminerer, da Tybalt udfordrer Romeo til duel. Da Romeo afviser, tager Mercutio hans plads. Da Romeo prøver at stoppe kampen, dør Mercutio, og Romeo dræber i raseri og fortvivlelse Tybalt. Han dømmes derved til forvisning af fyrsten. Efter en første og sidste nat med Julie, begiver de sig mod Mantua. Capulet-familien træffer beslutning om Julies bryllup med Paris og reagerer med vrede, da hun afviser.

For at undgå giftermålet med Paris, tager Julie imod en drik af broder Lawrence, der vil få hende til at syne død i to døgn. Lawrence vil sende bud til Romeo om at møde hende i kirkekrypten, så de kan flygte sammen. Ved morgengry, da Paris ankommer med musikere for at kræve sin brud, opdages Julie død af ammen.

Lawrences advarsel når ikke frem, inden Romeos tjener, Balthasar, bringer nyt om Julies død. Romeo køber gift for at dø sammen med Julie i krypten. Da han når frem, møder han Paris i krypten og dræber ham i kamp. Han tager giften og dør ved Julies side. Da Julie vågner og opdager Romeo død, begår hun selvmord med Romeos dolk. Familierne bilægger endegyldigt deres strid.

Det var dog ikke Shakespeares egen tragedie, der bar historien om Romeo og Julie videre i 1600-1700-tallet. Her fik i stedet Thomas Otway stor succes med The History and Fall of Caius Marius (1680), der henlagde historien til antikkens Rom. Senere blev skuespilleren David Garricks polerede bearbejdning af Romeo and Juliet (1748), der bl.a. udelod Shakespeares grovere seksuelle hentydninger til fordel for fremhævelsen af stykkets sentimentalitet, standardteksten langt ind i 1800-tallet. Senere har dramatikere som svenske Victoria Benedictsson og franske Jean Anouilh ladet sig inspirere af historien.

I 1900-tallet har adskillige balletkompositioner, musicalfortolkninger og filmatiseringer bidraget til værkets popularitet. Herunder hører Sergei Prokofievs balletmusik fra 1938, der er en af de mest genkendelige kompositioner i den klassiske musik. Blandt adskillige filmatiseringer kan fremhæves George Cukors i 1936 og Franco Zeffirellis fra 1968. Sidstnævnte kritikerroste version blev filmet i Verona og byggede på Zefirellis teaterversion fra 1960, der havde Judi Dench i rollen som Julie.

Stærke bidrag har været Leonard Bernsteins og Jerome Robbins’ West Side Story (1957, Broadway, filmatiseret 1961, genfilmatiseret af Steven Spielberg i 2021), som lod konflikten udspille sig mellem New Yorks bander, og Baz Luhrmans moderniserede, men tekstnære, Romeo+Juliet fra 1996, som foregik i den fiktive amerikanske Verona Beach. Romeo og Julie var også omdrejningspunktet i John Maddens (f. 1949) Oscar-vinder Shakespeare in Love fra 1998 (med manuskript af dramatikeren Tom Stoppard), som omhandler en fiktiv kærlighedshistorie, der inspirerer en ung William Shakespeare til at forfatte stykket.

Romeo og Julies indflydelse rækker bredt. Således er for eksempel “Julies balkon” i Verona blevet en turistmagnet. Bygningen, der kan dateres tilbage til 1200-tallet, husede engang en familie med efternavnet Cappello, mens balkonen dog er en senere tilføjelse fra 1900-tallet.

I hverdagssproget er “Romeo” blevet synonymt med den frivole elsker, om end Romeo hos Shakespeare er en mere kompleks karakter, end hverdagssproget antyder. Romeos forelskelse er således af en mere melankolsk og idealiserende natur, beslægtet med fremstillingen af kærligheden i Francesco Petrarcas sonetter.

I populærmusikken er optræder Romeo og Julie i så forskelligartede numre som Peggy Lees (1920-2002) jazznummer "Fever", Madonnas "Cherish", Lou Reeds "Romeo Had Juliette", Dire Straits’ "Romeo And Juliet", Sebastians "Romeo", Arctic Monkeys’ "I Bet That You Look Good On The Dancefloor" og Taylor Swifts "Love Story".