Forsiden af "Romeo og Julie", 1599

Forsiden af The Most Excellent and Lamentable Tragedie of Romeo and Juliet, som var stykkets originaltitel, udgivet i 1599.

Forsiden af "Romeo og Julie", 1599
Af /Printed By Thomas Creede For Cuthbert Burby/Ritzau Scanpix.

Romeo og Julie er en tragedie af William Shakespeare. Med sin eviggyldige historie om to unge elskende, hvis skæbnesvangre kærlighed umuliggøres af deres familiers indbyrdes fjendskab, og hvis planer om at undslippe familierne ender tragisk, er skuespillet litteraturens og teatrets vel nok berømteste og mest populære kærlighedsdrama.

Faktaboks

Også kendt som

Originaltitel: The Most Excellent and Lamentable Tragedie of Romeo and Juliet

Oprindelse

Shakespeare baserede sit skuespil på bl.a. Arthur Brookes digt "The Tragical History of Romeus and Juliet" fra 1562, som igen var én i rækken af adskillige gendigtninger af franske og italienske digte og noveller. Motivet med de ulykkelige elskende kan dog spores endnu længere tilbage til Ovids Metamorfoser og historien om Pyramus og Thisbe.

Stykket er formentlig skrevet mellem 1591 og 1595 og opført første gang i ca. 1595. Det blev udgivet første gang i 1597 i en sandsynligvis uautoriseret udgave (kendt som første “bad” quarto). I 1599 blev det udgivet i en længere udgave ( anden “good” quarto), som senere udgaver bygger på, herunder også Shakespeares samlede værker, Folio-udgaven, fra 1623. Moderne udgaver er således ofte redigerede udgaver, der tager højde for forskellighederne i variationerne.

Stykkets vigtigste karakterer

  • Romeo, familien Montagues søn
  • Julie, familien Capulets datter
  • Hr. Montague og fru Montague
  • Hr. Capulet og fru Capulet
  • Escalus, fyrste af Verona
  • Paris, en ung adelsmand af prinsens slægt
  • Julies amme
  • Mercutio, fyrstens slægning og Romeos ven
  • Benvolio, Montagues nevø og Romeos ven
  • Tybalt, fru Capulets nevø og Julies fætter
  • Broder Lawrence, franciskanermunk

Handling

Allerede inden stykkets begyndelse foregriber en prolog stykkets tragiske slutning.

Første akt

Handlingen udspiller sig i Verona, Italien, hvor en årelang fejde mellem familierne Montague og Capulet hærger. Unge mænd fra familierne og deres tilhængere mødes i kamp, men afbrydes af prins Escalus, fyrsten i Verona, der truer med forvisning. Blandt de stridende er Montague-familiens Romeo, der er ulykkeligt forelsket i Rosaline. Capulet-familen planlægger en maskarade, hvor den blot 13-årige Julie skal introduceres til Paris, forældrenes foretrukne forlovede. Romeo og hans venner, Benvolio og Mercutio, sniger sig ind til festen. Her møder Romeo Julie, og de forelsker sig straks. Deres møde afbrydes af Julies fætter, Tybalt.

Anden akt

Romeo venter på Julie under hendes vindue. Da hun viser sig, erklærer de hinanden deres evige kærlighed og aftaler at gifte sig den følgende dag. Julies amme indvilliger i at hjælpe dem, og da Julie næste dag går til skrifte hos munken broder Lawrence vies de i hemmelighed.

Tredje akt

Striden mellem familierne kulminerer, da Tybalt udfordrer Romeo til duel. Da Romeo afviser, tager Mercutio hans plads. Da Romeo prøver at stoppe kampen, dør Mercutio, og Romeo dræber i raseri og fortvivlelse Tybalt. Han dømmes derved til forvisning af fyrsten. Efter en første og sidste nat med Julie, begiver de sig mod Mantua. Capulet-familien træffer beslutning om Julies bryllup med Paris og reagerer med vrede, da hun afviser.

Fjerde akt

John Gielgud og Anne Dixon som Romeo og Julie
De engelske skuespillere John Gielgud og Adele Dixon som Romeo og Julie, formodentlig fra en forestilling på Old Vic i 1929. Her scenen fra femte akt, hvor Romeo tror, at Julie er død.
John Gielgud og Anne Dixon som Romeo og Julie
Af /Ritzau Scanpix.

For at undgå giftermålet med Paris, tager Julie imod en drik af broder Lawrence, der vil få hende til at syne død i to døgn. Lawrence vil sende bud til Romeo om at møde hende i kirkekrypten, så de kan flygte sammen. Ved morgengry, da Paris ankommer med musikere for at kræve sin brud, opdages Julie død af ammen.

Femte akt

Lawrences advarsel når ikke frem, inden Romeos tjener, Balthasar, bringer nyt om Julies død. Romeo køber gift for at dø sammen med Julie i krypten. Da han når frem, møder han Paris i krypten og dræber ham i kamp. Han tager giften og dør ved Julies side. Da Julie vågner og opdager Romeo død, begår hun selvmord med Romeos dolk. Familierne bilægger endegyldigt deres strid.

Form og tema

Mens Romeo og Julie typisk kendetegnes som et kærlighedsdrama er stykkets tematik kompleks.

Den tragiske kærlighedshistorie udspiller sig i et særdeles aggressivt og voldeligt univers, hvor årsagen til familiefejden aldrig afsløres, og hvor familierne fremhæves som lige værdige.

I dramaet strides også modsatrettede tematiske kræfter som skæbne og fri vilje, pligt og lyst, kærlighed og død. Stykket er også bemærkelsesværdigt ved sin spændingsfyldte dramaturgiske struktur, hvor første del af skuespillet følger en typisk komediestruktur, som med mordet på Mercutio overtages af tragediestrukturen.

Bemærkelsesværdig er også stykkets sammenstilling af den intense forelskelses erotik og stykkets grovkornede seksuelle hentydninger med omfattende referencer til religiøs metaforik. Kærlighedsmotivet understreges endvidere af stykkets gentagne brug af sonetformen.

Efterliv

Baz Luhrmanns "Romo + Juliet"
Romeo og Julie er blevet filmatiseret utallige gange. En af de mest kendte fortolkninger er Baz Luhrmanns Romeo + Juliet fra 1996 med Leonardo DiCaprio og Claire Danes i hovedrollerne.
Baz Luhrmanns "Romo + Juliet"
Af /Ritzau Scanpix.

Mens Romeo og Julie dør unge, er tragediens efterliv udødelig og dens kulturelle indflydelse omfattende. Tragedien har affødt en række litterære værker og scenekunstværker samt været genstand for utallige filmatiseringer og referencer i populærkulturen.

I litteraturen

Det var dog ikke Shakespeares egen tragedie, der bar historien om Romeo og Julie videre i 1600-1700-tallet. Her fik i stedet Thomas Otway stor succes med The History and Fall of Caius Marius (1680), der henlagde historien til antikkens Rom. Senere blev skuespilleren David Garricks polerede bearbejdning af Romeo and Juliet (1748), der bl.a. udelod Shakespeares grovere seksuelle hentydninger til fordel for fremhævelsen af stykkets sentimentalitet, standardteksten langt ind i 1800-tallet. Senere har dramatikere som svenske Victoria Benedictsson og franske Jean Anouilh ladet sig inspirere af historien.

Udvalgte adaptationer og dramatik inspireret af Romeo og Julie

År Dramatiker Titel
1680 Thomas Otway The History and Fall of Caius Marius
1889 Victoria Benedictsson Romeos Julie
1928 Jean Cocteau Roméo et Juliette
1946 Jean Anouilh Romeo og Jeanette
1956 Peter Ustinov Romanoff og Julie

Ballet og film

I 1900-tallet har adskillige balletkompositioner, musicalfortolkninger og filmatiseringer bidraget til værkets popularitet. Herunder hører Sergei Prokofievs balletmusik fra 1938, der er en af de mest genkendelige kompositioner i den klassiske musik. Blandt adskillige filmatiseringer kan fremhæves George Cukors i 1936 og Franco Zeffirellis fra 1968. Sidstnævnte kritikerroste version blev filmet i Verona og byggede på Zefirellis teaterversion fra 1960, der havde Judi Dench i rollen som Julie.

Stærke bidrag har været Leonard Bernsteins og Jerome RobbinsWest Side Story (1957, Broadway, filmatiseret 1961, genfilmatiseret af Steven Spielberg i 2021), som lod konflikten udspille sig mellem New Yorks bander, og Baz Luhrmans moderniserede, men tekstnære, Romeo+Juliet fra 1996, som foregik i den fiktive amerikanske Verona Beach. Romeo og Julie var også omdrejningspunktet i John Maddens (f. 1949) Oscar-vinder Shakespeare in Love fra 1998 (med manuskript af dramatikeren Tom Stoppard), som omhandler en fiktiv kærlighedshistorie, der inspirerer en ung William Shakespeare til at forfatte stykket.

Balletten "Romeo og Julie"
Ryan Tomash og Ida Prætorius som Romeo og Julie i Det Kongelige Teaters opsætning af balletten i 2021-2022.
Balletten "Romeo og Julie"
Af /Det Kongelige Teaters mediearkiv (kglteater.dk).

Populærkultur

Julies hus i Verona, Italien, besøges hvert år af mange tusinde turister.

.

Romeo og Julies indflydelse rækker bredt. Således er for eksempel “Julies balkon” i Verona blevet en turistmagnet. Bygningen, der kan dateres tilbage til 1200-tallet, husede engang en familie med efternavnet Cappello, mens balkonen dog er en senere tilføjelse fra 1900-tallet.

I hverdagssproget er “Romeo” blevet synonymt med den frivole elsker, om end Romeo hos Shakespeare er en mere kompleks karakter, end hverdagssproget antyder. Romeos forelskelse er således af en mere melankolsk og idealiserende natur, beslægtet med fremstillingen af kærligheden i Francesco Petrarcas sonetter.

I populærmusikken er optræder Romeo og Julie i så forskelligartede numre som Peggy Lees (1920-2002) jazznummer "Fever", Madonnas "Cherish", Lou Reeds "Romeo Had Juliette", Dire Straits’ "Romeo And Juliet", Sebastians "Romeo", Arctic Monkeys’ "I Bet That You Look Good On The Dancefloor" og Taylor Swifts "Love Story".

Romeo og Julie i Danmark

"Romeo og Julie" på Aarhus Teater
Romeo og Julie på Aarhus Teater i 2011 med Olaf Højgaard og Marie Dalsgaard i titelrollerne. Stykket var instrueret af Christian Lollike, og Anja Vang Kragh stod bag det opsigtsvækkende design.
"Romeo og Julie" på Aarhus Teater
Af /Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix.

Romeo og og Julie blev opført i Danmark for første gang den 2. september 1828 i en oversættelse af Peter Thun Foersom og A.E. Boye (1784-1851). Rollen som Julie blev spillet af den dengang femtenårige Johanne Luise Heiberg. Hendes fremstilling af Julie knap tyve år senere, i 1847, blev genstand for Søren Kierkegaards analyse “Krisen og en Krise i en Skuespillerindes Liv” under pseudonymet Inter et Inter i avisen Fædrelandet (1848). Heri diskuterer Kierkegaard, hvordan den unge skuespillerinde fascinerer i rollen med sin ungdommelige skønhed, men den ældre skuespillerinde med sin refleksive erfaring bibringer nødvendig forståelse for rollen.

Også i dansk scene- og filmkunst har Romeo og Julie været en inspirationskilde. Den italienskfødte balletmester Vincenzo Galeotti skabte i 1811 balletten Romeo og Giulietta, mens C.A. Warburgs (1813-1895) lystspil Romeo e Giulietta (1843) parodierede datidens fascination af Italien. I 1988 lod Erik Clausen en etnisk konflikt danne baggrund for sin film Rami og Julie.

Danske oversættelser

År Oversætter
1828 Peter Thun Foersom og A.E. Boye
1873 Edvard Lembcke
1927 Vilhelm Østergaard
1969 Johannes Sløk
1997 Niels Brunse

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig