Det danske postvæsens gamle røde logo er siden 2011 erstattet af det blå fra PostNord.

.

PostNord AB er en dansk-svensk koncern, der varetager befordring og omdeling af breve, pakker og anden post i Norden. I Danmark stopper brevuddelingen dog med udgangen af 2025.

PostNord ejes af den danske stat (40 pct.) og den svenske stat (60 pct.) og blev dannet i 2009 som en sammenlægning af Post Danmark A/S og det svenske Posten AB (grundlagt i 1636).

Navnet PostNord stammer fra 2011. Der er en stemmefordeling på 50/50 mellem de to ejere. Virksomheden har hovedkontor i Solna, Sverige.

PostNord havde i 2024 i alt ca. 23.000 medarbejdere og en omsætning på ca. 37,8 mia. SEK (svenske kroner).

Dramatisk fald i antal posthuse og postkasser

Posthus
Under PostNord er de danske posthuse blevet nedlagt. Her indgangspartiet til posthuset på Trianglen på Østerbro I København, der nu rummer museet Enigma.
Posthus
Byline: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix.

Fordelt over landet var der før PostNord-fusionen ca. 950 posthuse (2006). Siden er tallet faldet drastisk. Allerede i 2010 var det reduceret til 96 og i 2016 til blot fire. Denne udvikling skyldtes dels stærkt faldende mængder af breve og pakker afsendt via posthusene, dels kundernes ønske om længere åbningstider, hvorfor butikker som kiosker, tankstationer og supermarkeder har overtaget posthusenes funktioner.

Dansk posthistorie over 400 år

Det danske postvæsen har siden 1624 haft til opgave at sikre det danske samfund en pålidelig og hurtig postbesørgelse i ind- og udland. Postvæsenets pligt til at yde en landsdækkende, ensartet service over for kunderne var modsvaret af en eneret til at drive postvirksomhed i Danmark.

Post- og Telegrafvæsenet fik fra 1912 hovedsæde i den imposante bygning på Tietgensgade over for Københavns Hovedbanegård. Den blev solgt i 2015 og er i 2020 blevet omdannet til hotel. PostNords danske hovedsæde flyttede i stedet til Hedegaardsvej tæt ved Femøren i Amager Øst.

Privatisering og liberalisering

Den 31. januar 1995 vedtog Folketinget etableringen af Post Danmark som en ny type offentlig virksomhed, der på langt de fleste områder lignede et aktieselskab. Ved omdannelsen blev den eneret, som postvæsenet hidtil havde haft fordel af, beskåret (se postlovgivning).

Efter en lovændring blev Post Danmark i 2002 omdannet til et aktieselskab, Post Danmark A/S. Den danske stat var hovedaktionær i Post Danmark, mens en kapitalfond ejede 22 pct. af selskabet.

I forbindelse med en aftale, der trådte i kraft i 2002, sagde langt de fleste af tjenestemændene, som tidligere udgjorde hovedparten af de ansatte, ja til at blive ansat på almindelige overenskomstmæssige vilkår. Kun ca. 500 af medarbejderne fortsatte som tjenestemænd.

Store automatiseringer i 2000'erne

Et stadigt behov for effektivisering i virksomheden medførte øget teknologianvendelse, som fik betydning for en stor andel af virksomhedens arbejdspladser. Automatiseringen erstattede bl.a. størstedelen af det manuelle sorteringsarbejde.

For medarbejderne betød det ændringer i jobindhold, hvilket stillede store krav til både virksomhed og medarbejdere om omstilling og udvikling. Forandringerne blev fra medarbejdernes side ofte mødt med arbejdsnedlæggelser.

PostNord dannet i 2009

PostNord
Julepost i PostNord Brøndby Distributionscenter mandag den 14. december 2020. PostNord satser fra 2026 på pakke-uddeling og lukker helt ned for brevpost.
PostNord
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix.

I 2009 blev PostDanmark A/S og det svenske Posten AB fusioneret til PostNord. I takt med faldet i brevmængden har den danske del af selskabet haft store underskud.

I 2007 havde det daværende Post Danmark ca. 21.200 ansatte og et overskud på 0,7 mia. kr. I 2024 var der i den danske del af PostNord-koncernen ca. 4.600 medarbejdere og et underskud på 620 mio. SEK

Eneret til breve bortfaldt

1. januar 2011 bortfaldt Post Danmarks eneret til at omdele breve under 50 g. Samtidig indførte Post Danmark en række regler til placering af private postkasser som følge af et ønske om øget effektivisering.

Ifølge denne skulle alle etageejendomme være forsynet med samlede postkasseanlæg, der var direkte tilgængeligt for postbudet ved opgangen eller ejendommens indgangsparti. For andre ejendomme skulle postkassen være placeret i passende højde ved indgangen til parcellen, dvs. ved fortovet eller vejen (for landejendomme skulle der dog højst være 50 meter mellem boligen og postkassen). Var postkassen ikke opsat som foreskrevet, kunne posten nægtes uddelt.

PostNord stopper brevuddeling fra 2026

Postkasser

I løbet af 2025 nedlægges alle de karakteristiske røde postkasser landet over.

Postkasser
Byline: Søren Breiting/Biofoto/Ritzau Scanpix.

I sommeren 2023 besluttede Folketinget at fjerne PostNords befordringspligt til at sende breve i Danmark. På det tidspunkt blev omkring 90 pct. af alle breve sendt med PostNord, mens næststørste aktør, Dansk Avis Omdeling (DAO), stod for omkring 5 pct.

I marts 2025 meddelte PostNord, at man fra udgangen af december 2025 helt stopper med at uddele breve og man i løbet af 2025 nedlægger de velkendte røde postkasser. Samtidig afskediges omkring 1500 postansatte.

PostNords to primære argumenter for at stoppe brevuddelingen handler om de store underskud og det forhold, at brevmængden er faldet dramatisk gennem de seneste 25 år. Således blev der sendt 1450 mio. breve i 2000, hvilket var faldet til 110 mio. breve i 2024.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig