Plumrose, dansk kødforarbejdningsvirksomhed, stiftet i 1864 af grosserer E.F. Esmann (1835-99) som en korneksportforretning. I 1965 blev Plumrose overtaget af ØK; flere afdelinger blev i 1997 frasolgt som led i ØK's genopretningsstrategi.
Plumrose Skandinavien A/S blev en del af den tyske kødforædlingsvirksomhed zur Mühlen-Gruppe, mens den 100 procent ØK-ejede venezuelanske fødevarevirksomhed Plumrose i 2014 blev afhændet til kaptialfonden Valartis. Plumrose USA var en del af Danish Crown.
I 2017 blev Plumrose USA opkøbt af det brasilianske firma JBS, og i 2021 blev navnet Plumrose udfaset til fordel til brandet Swift Prepared Foods med fokus på færdigretter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.