Oregonforliget i 1846 er illustreret med brun.

USA's territoriale udvikling efter selvstændigheden i 1783 med angivelse af de nuværende delstatsgrænser. Årstallene fortæller, hvornår de enkelte stater blev optaget i Unionen. Uden for kortet er bl.a. Alaska (delstat 1959), som blev købt af Rusland i 1867, og Hawaii (delstat 1959), som blev amerikansk territorium i 1900. Desuden Puerto Rico, der blev erobret fra Spanien i 1898, og U.S. Virgin Islands, der blev købt fra Danmark i 1917.

.

Oregonforliget er et forlig, der i 1846 blev indgået mellem USA og Storbritannien; med forliget enedes de om grænsedragningen mellem USA og Canada.

Faktaboks

Også kendt som

The Oregon Treaty

Konflikt omkring grænsedragning

I begyndelsen af 1800-tallet gjorde både USA og Storbritannien krav på Oregonområdet, og i 1818 okkuperede de i fællesskab området.

I 1840'erne gjorde ekspansionister i USA krav på amerikansk kontrol over hele det nordvestlige Amerika op til Alaska og den grænse ved 54°40′ nordlig bredde, som USA og Rusland i 1824 havde fastlagt i en traktat. De amerikanske krav tilsidesatte således britiske interesser i området.

Grænse ved 49° nordlig bredde

I 1846 blev grænsen forhandlet på plads mellem USA og Storbritannien, og Oregonforliget fastlagde grænsen mellem USA og Canada ved 49° nordlig bredde.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig