Novo Nordisk.
Novo Nordisk. Produktion af insulinpenne foregår på det avancerede anlæg i Hillerød.
Grundstenen til Novo Nordisk A/S blev lagt for mere end 90 år siden. Med to års mellemrum etableredes to virksomheder, Nordisk og Novo, der begge ville fremstille medicin til diabetikere. I 1989 blev de fusioneret.
Novo Nordisk havde i 2024 en omsætning på 290 mia. kr. og over 77.000 ansatte fordelt på 80 lande. Overskuddet blev på 101 mia. kr. efter skat.
Den første virksomhed – Nordisk Insulinlaboratorium – blev grundlagt i 1923 af den danske professor og modtager af Nobelprisen i fysiologi August Krogh i partnerskab med lægen H.C. Hagedorn og med central medvirken fra lægen Marie Krogh, der var gift med August.
De ansatte to nøglemedarbejdere, smed og maskinist med et særligt opfindertalent Harald Pedersen og hans bror, farmaceut Thorvald Pedersen. Det holdt dog ikke længe. Thorvald Pedersen kom ikke godt ud af det med H.C. Hagedorn, og begge brødre sagde deres stillinger op.
Harald og Thorvald Pedersen besluttede selv at forsøge at fremstille insulin. Det lykkedes i 1924 at fremstille et holdbart, flydende insulinprodukt, som de kaldte Insulin Novo. Samtidig konstruerede Harald Pedersen en speciel injektionssprøjte, som sikrede patienterne mere bekvemme og korrekt afmålte insulinindsprøjtninger.
Efter bruddet med Nordisk Insulinlaboratorium stiftede brødrene Harald og Thorvald Pedersen i 1925 Novo Terapeutisk Laboratorium, der var baseret på deres udvikling af en metode til at fremstille insulin til injektion. Her er de fotograferet omkring 1940, hvor firmaets forskere også var ved at udvikle metoder til at fremstille enzymer til industriel brug. I 1951 stiftede de to brødre en fond, der fik overdraget de bestemmende aktieposter i virksomheden.
De tilbød deres gamle arbejdsplads et samarbejde, som Nordisk Insulinlaboratorium afviste, og i stedet grundlagde de to brødre i 1925 deres egen virksomhed, som de døbte Novo Terapeutisk Laboratorium.
I 1941 opdagede Novo Terapeutisk Laboratoriums forskere, at der af dyrekirtler anvendt til insulinproduktion kunne udvindes et biprodukt i form af enzymer til industrielt brug. Metoderne blev raffineret og behøvede efterhånden ikke dyreorganer som råvarebasis.
I de følgende mange år konkurrerede de to virksomheder intenst med hinanden, og selskaberne udviklede sig til at blive to af de bedste på deres område.
Allerede fra begyndelsen var Nordisk Insulinlaboratorium ejet af en fond, der ud over at drive virksomheden skulle bruge sit overskud til at støtte forskning. Først i 1951 blev ejerskabet i Novo Terapeutisk Laboratorium overdraget til en fond, der i første omgang havde til formål at understøtte virksomhedens udvikling.
Den store Novo Nordisk fabrik i Kalundborg er kendetegnet ved komplicerede anlæg til de gæringsprocesser, der bruges i fremstillingen af den rene insulin. Samtidig rummer komplekset andre produktionslinjer og en række laboratorier. Her arbejder en laboratorietekniker med kvalitetskontrol.
De to virksomheder var efter danske forhold store, men i international sammenhæng var de et par mindre medicinalfabrikker.
Nye generationer i ejerfondene lagde gammelt nag til side, og for at skabe basis for en international vækst besluttede de i 1989 at fusionere fonde og virksomheder til hhv. Novo Nordisk Fonden og Novo Nordisk A/S, og året efter blev selskabet delt op i to selskaber, Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S.
Novo Nordisk voksede kraftigt, og er i dag en af verdens førende producenter af insulin og senest også lægemidler mod fedme, Wegovy og Ozempic.
Novo Nordisk har også en førende position inden for blødningsbehandling, væksthormonbehandling, behandling af fedme og hormonpræparater til behandling af klimakterielle gener. Samtidig udspringer de to andre selskaber, Novozymes (i dag fusioneret med Chr. Hansen til Novonesis) og NNIT, af Novo Nordisk.
Novo Gruppens centrale selskaber, medicinalproducenten Novo Nordisk, enzymproducenten Novonesis og it-servicevirksomheden NNIT, har både hovedsæder og produktion i Gladsaxe Kommune.
Virksomhedernes hovedaktionær er Novo Holdings, et datterselskab ejet 100 % af Novo Nordisk Fonden. Novo Holdings havde i 2023 en egenkapital på ikke mindre end 1.100 mia. kr. og varetager alle de erhvervsdrivende aktiviteter. Til sammenligning var egenkapitalen tilbage i 2015 på 378 mia. kr.
Novo Holdings har en aktiv rolle som investor i life science-virksomheder, herunder biotekselskaber, og har interesser i mange virksomheder uden for de kendte Novo-selskaber.
Novo Holdings har siden etableringen i 1999 investeret i over 300 virksomheder, hvoraf mange siden er solgt igen. Hertil kommer investeringer i nystartede virksomheder.
Novo Nordisk Fonden gav i perioden 2010‑2023 bevillinger på over 50 mia. kr., alene i 2023 er der uddelt 9,1 mia. kr.
En del er forsknings- og innovationsbevillinger på udvalgte områder, der uddeles efter vurderinger i en række faglige komiteer. Andre bevillinger er samlede strategiske satsninger som fx oprettelsen af et Steno Diabetes Center i hver af landets fem regioner, med centeret i København ved Herlev Hospital som det første.
Novozymes. Hovedindgangen til Novozymes' hovedkvarter i Bagsværd.
Efter danske forhold er der tale om meget store tal, når det handler om Novo-selskaberne. Tilsammen udgjorde de i 2023 en virksomhedsgruppe med over 120.000 ansatte på verdensplan og en samlet omsætning på over 400 mia. kr.
I marts 2024 nåede Novo Nordisk en markedsværdi på 4.300 mia. kr. (604 mia. dollar), hvilket gjorde selskabet til Europas mest værdifulde.
En stor del af Novo Nordisks succes i starten af 2020'erne var godkendelsen af fedmemedicinen Wegovy. Det blev godkendt i USA i juni 2021 og i EU i januar 2022. Alene i 3. kvartal 2024 var Novo's omsætning på det præparat alene 17,3 mia. kr., næsten en fordobling i forhold til samme kvartal året år.
Succesen med fedmemedicinen har betydet, at Novo har udvidet sine produktionsanlæg i Kalundborg til et beløb på omkring 42 mia. kr. og har startet et nyt produktionsanlæg i Odense på en 200 hektar stor grund i slutningen af 2024.
Også i USA har Novo udvidet. I Clayton i North Carolina er der investeret 4,1 mia. dollar i et pakningsanlæg, ligesom Novo Nordisks moderselskab, Novo Holdings, i februar 2024 købte den amerikanske paknings- og produktionsvirksomhed Catalent for 16,5 mia. dollar.
Den store succes med Wegovy fik Novo-aktien op over kurs 1000 i sommeren 2024 før investorerne igen sendte aktien ned til omkring kurs 600 (januar 2025), blandt andet på bekymring om konkurrencen på fedmemedicin-området.
Novo Nordisks hovedsæde på Krogshøjvej i Bagsværd er tegnet af Henning Larsens tegnestue. Det består af to solitære bygninger, hvoraf den ene er en rombeformet bygning på fire etager, mens den anden, som her ses med kig op gennem det imponerende ovenlysvindue, er cirkulær og på seks etager. Den cirkulære form skal symbolisere, at hovedsædet er forbundet med kontorer og medarbejdere rundt i hele verden.
Naturparken omkring Novo Nordisk-hovedsædet i Bagsværd er udført af SLA. Godt halvdelen af anlægget ligger oven på parkeringsdæk eller tag og er beplantet med en blanding af græsser eller engvegetation. Naturparken kan samtidig absorbere vandet fra et skybrud uden at belaste det omkringliggende kloaknet. I baggrunden ses den cirkulære bygning, som er beklædt med samme type hvide glaserede skærmtegl, der også beklædte den første produktionsbygning på Frederiksberg, tegnet af Arne Jacobsen.
I 1955 købte Novo Terapeutisk Laboratorium 130.000 m2 af Bagsværdgårds jorder. Hertil tegnede Arne Jacobsen i 1959 en større generalplan for området; den blev delvist realiseret, bl.a. med et nyt stort fabriksanlæg for insulinproduktion, som blev taget i brug i 1961.
Det nuværende hovedsæde, der er tegnet af Henning Larsens tegnestue og opført i Bagsværd i perioden 2011‑2014, afspejler virksomhedens store succes.
Til byggeriet er brugt nordiske materialer såsom ølandssten og egetræ. Hovedsædet er omgivet af et stort anlæg, Novo Nordisk Naturpark, udført af natur-arkitekterne SLA, der er særegent ved sit æstetiske udtryk. Gennem brug af såvel forskellige hjemmehørende planter som variation i arter og størrelser er der skabt naturlignende bevoksninger, og omkring den cirkulære bygning er terrænet modelleret med bakke- og dalpartier.
Et system af lyse asfaltstier bugter sig gennem fyrregrupper, ellekrat og græsslette, og døde træstammer fungerer som levested for insekter, mosser m.m., hvilket bidrager til naturparkens biodiversitet.
Ankomstpladsen mod Krogshøjvej er belagt med norsk Otta-skifer i brune og sorte nuancer, og de originale skiferplader har bestemt mønsteret. En lang indgangsrambla i lys beton leder i varierende bredde og form op til bygningen.
I perioden 2014-2015 udvidede Novo Nordisk igen i Gladsaxe, denne gang ved Vandtårnsvej 112. En ny atriumbygning tegnet af Vilhelm Lauritzen Arkitekter blev opført mellem to eksisterende kontorejendomme tegnet af PLH arkitekter A/S.
De eksisterende kontorbygninger fra 2008‑2009 var næsten identiske, om end spejlvendt af hinanden. Den nye atriumbygning er placeret midt mellem disse og så tæt på dem, som det har været praktisk muligt uden at miste det homogene helhedsindtryk. Novo Nordisk har som bygherre valgt innovative og iøjnefaldende løsninger.
Novo Nordisks produktionsfaciliteter i Kalundborg dækker et areal på 1.200.000 m2 og beskæftiger ca. 3.000 medarbejdere. Novo Nordisk i Kalundborg producerer bl.a. lægemidler til behandling af svær overvægt og diabetes. Her inspicerer to medarbejdere produktionsanlægget.
I 1969 åbnede Novo-koncernen sine første fabrikker i Kalundborg med Arne Jacobsen som hovedarkitekt. Indtil 2021 var Kalundborg Kommune det eneste sted i verden, hvor koncernen producerede de aktive farmaceutiske ingredienser, der bruges i de diabetespræparater. Således har anlægget i Kalundborg spillet en helt central rolle for Novo Industri A/S og senere – efter fusionen i 1989 med Nordisk Gentofte A/S – for hele Novo Nordisk A/S.
Anlægget er løbende blevet udviklet og har befæstet sin position som verdens største insulinfabrik. Alle konkurrenterne til Novo Nordisk A/S producerede i 2023 tilsammen lige så meget insulin globalt som anlægget i Kalundborg, en position, der kun vil blive styrket, efterhånden som anlægget bliver yderligere udvidet. Således var det samlede areal i 2023 oppe på 1,2 mio. m².
Det er et meget investeringstungt anlæg. Alene siden 2020 er der samlet investeret omkring 18 mia. kr., ligesom medarbejderstaben i 2024 er oppe på 3.500.
Oprindelig var Novo Nordisks produktion af industrielle enzymer også en del af fabriksanlægget. Den del blev skilt ud i 2000, da Novozymes (i dag Novonesis) blev et selvstændigt selskab. De to anlæg ligger stadig lige op ad hinanden i Kalundborg.
Den største private arbejdsplads i Hillerød Kommune er en afdeling af Novo Nordisk A/S.
Selskabet har siden etableringen i Hillerød i 1992 investeret flere milliarder i udbygning af produktions- og udviklingsaktiviteter, så det i 2023 dækkede 1,65 mio. m². Produktionen omfatter både diabetesprodukter og blødermedicin, og der var i 2023 omkring 4.000 ansatte.
Ud over fabrikken i Hillerød ejer Novo Nordisk den fredede gård Favrholm syd for Favrholm Voldsted.
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.