Faktaboks

Niels Anders Thorn
Født
16. juni 1956
Niels Anders Thorn
Niels Anders Thorn. Foto fra 2006.
Niels Anders Thorn
Af /Politiken/Ritzau Scanpix.

Niels Anders Thorn er en dansk skuespiller og instruktør. Thorn har siden 1984 medvirket i film, radio og tv og optrådt på de fleste københavnske teatre, inkl. Det Kongelige Teater.

Niels Anders Thorn er uddannet på Aarhus Teater i 1980. Umiddelbart efter sluttede han sig til et dansekompagni i USA i tre år, og var derefter tilknyttet Aarhus Teater fra 1985 til begyndelsen af 1990'erne.

Skuespiller

Niels Anders Thorn udstråler ofte en blanding af noget let truende, sarkastisk og dæmonisk, bl.a. i Bret Easton EllisAmerican Psycho og Lars Kaalunds I en kælder … Dr. Dantes Aveny 1994, men mestrer også den særlige, lidt distancerede og ironiske komik, der prægede Dr. Dante og fx også Line Knutzons GuitaristerneMungo Park 2005.

Niels Anders Thorn har især været engageret på de unge, grænsesøgende scener Mungo Park, Hotel Pro Forma, Dr. Dantes Aveny og Østre Gasværk, hvor han har skabt en række figurer, der i udtryk spænder fra det indadvendte over det barokke til det dæmoniske.

Instruktør

Som instruktør har Niels Anders Thorn især arbejdet med ny dansk dramatik bl.a. Jesper Hyldegaards Flugten på Mungo Park 1995 og Thor Bjørn Krebs’ Hvis Teater Grob 2005.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig