Nerthus er en kvindelig guddom hos germanerne, som kendes fra kapitel 40 af den romerske historiker Tacitus' skrift Germania fra år 98 e.v.t. Her skildres hun med tydelige Moder Jord-træk i forbindelse med en frugtbarhedskult om foråret.

Nerthus' vigtigste kultredskab er en vogn, der trækkes af køer. Vognen findes skjult i et klæde findes i en hellig lund på en ø, og kun præsten må røre den. I perioder trækkes vognen rundt til festsmykkede pladser, og i denne tid hersker der fred og våbenforbud. Når gudinden har fået nok af samværet med de dødelige, fører præsten hende tilbage, og vogn, vognklæde og gudinden vaskes i hemmelighed i en sø. Trælle står for vasken, og de druknes til sidst i søen.

Nerthus og den nordiske gud Njord

Sproghistorisk er Nerthus en latinisering af en ældre germansk forløber for navnet på nordiske vanegud Njord, Odins søn. Forskerne antager, at Nerthus har været den kvindelige halvdel af et gudepar, eller at Nerthus og Njord måske har udgjort et tvillingegudepar i en oprindelig agerbrugskultur. Det er dog også muligt, at Tacitus kan have misforstået gudens køn. Under alle omstændigheder ligger der ca. 800 år mellem Tacitus' tekst og eddadigtningens overlevering af navnet Njord.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig