Motown

Motown havde rødder i Detroit, en nordstatsby med en omfattende bilindustri. Gordy havde arbejdet flere år i bilproduktionen, og han tog samlebåndsideen med i sit pladeselskab, hvor de forskellige funktioner i hitproduktionen var klart adskilte, ligesom der var en specifik kvalitetskontrol baseret på en checkliste. På sin vis var det ikke nyt, fordi Tin Pan Alley havde fungeret på en lignende måde i mange år. Men Gordy gjorde det til en pointe, at en række utrolig talentfulde sangskrivere leverede til et team af dygtige studiemusikere og sangere, som skulle vise sig at blive stjerner. Næsten alle involverede var desuden fra Detroit, og mange rekrutteret gennem auditions.

Motown stod også for management og koncertturneer for de nye stjerner. Det indebar blandt andet, at de blev undervist i kropsholdning, gangart og retorik, så de unge mennesker, der ofte var vokset op i sorte ghettoer, kunne føre sig frem i et hvidt, mainstream underholdningsmiljø som fx Las Vegas. Det lykkedes, og Motown blev en stor cross-over succes, samtidig med at det blev en af de største afrikansk-amerikansk-ejede virksomheder i USA.

I de første fem-seks år udviklede selskabet flere karakteristiske, lydlige kendetegn (en sound). Der var fokus på den lyse del af frekvensområdet og en inspiration fra Phil Spectors såkaldte wall of sound. Den markante rytme blev understøttet af håndklap, tambouriner og stampen, mens backbeatet var mindre fremtrædende. Soloinstrumenter var ofte ikke-rockinstrumenter som obo, vibrafon eller fagot. I vokalarrangementerne blev solostemmen fremhævet, og med Jamie Jamerson havde firmaet en original bassist, der udviklede nogle af branchens mest elegante og melodiske baslinjer. Endelig skal nævnes, at mange af sangene indeholdt et væld af hooks alle mulige steder i arrangementet.

Denne sound var karakteristisk frem til midten af 1960’erne, hvor både pop og soul blev mere mangfoldig rent stilistisk. Selv om Motown stadig brugte ”The Motown Sound” som slogan, blev det efterhånden til helt andre lyde. Norman Whitfield trak sine produktioner med fx The Temptations i retning af psykedelisk soul, Stevie Wonder i retning af funk og Marvin Gaye i retning af blød soul. Rare Earth var endda et fuldblods rockband. Med The Jackson Five kom lyden for en tid tilbage, men det blev soulens stadig flere stilarter, som satte dagsordenen. Det var ikke længere Motown.

I 1970’erne stod Motown stadig bag en række vigtige singlehits, og som noget nyt også albums, der ligeledes skulle vise sig at blive milestene i popmusikken, fx Gayes Let’s Get It On og Wonders Songs in the Key of Life). Men med firmaets flytning til Los Angeles i 1971 på grund af Gordys interesse for filmindustrien, blev musikken efterhånden nedtonet. Et af de mere markante resultater af flytningen var filmen Lady Sings the Blues (1972) med Diana Ross i hovedrollen som Billie Holiday.

I 1988 solgte Berry selskabet til MCA, og siden er Motown som label flyttet rundt mellem forskellige ejere. Labelen eksisterer stadig i 2020’erne og har blandt andet Erykah Badu i stalden.

• populærmusik
• soul