Mogontiacum

Før romerne kom dertil, var egnen ved Mainz en del af et område kontrolleret af en undergruppe af den keltiske stamme trevererne. Arkæologiske undersøgelser har vist, at der var en tidligere keltisk bosættelse ved Weisenau, men romerne valgte området længere mod nord som fokus for deres garnison. Fra omkring 13 f.v.t. var en lang række skiftende romerske militærenheder stationeret i Mogontiacum, først og fremmest i en stor lejr ved bydelen Kästrich, der indledningsvis husede to romerske legioner. Sidenhen blev en mindre lejr for støtteenheder anlagt ved Weisenau, og et lille brohovedkastel blev placeret på den anden side af Rhinen overfor legionsfæstningen. Langs hovedudfaldsvejene fra legionsfæstningen spredte sig med tiden en bosættelse, en såkaldt canabae. Lignende men mindre bebyggelser, kaldet vici, opstod omkring de mindre kasteller.

Under Kejser Domitians regeringsperiode (81-96 e.v.t) blev Mogontiacum gjort til hovedsæde for provinsen Germania Superiors statholder og blev dermed provinshovedstad.

Den såkaldte Drusus-sten (eller Eichelstein) stammer fra den tidligste romerske tilstedeværelse i Mogontiacum. Det var et monument bygget af legionerne til deres øverstbefalende, Drusus den ældre, efter dennes død under en ekspedition i 9 f.v.t. I dag står kun den indre kerne af det næsten 20 meter høje monument tilbage. Nær Drusus-stenen ses i dag resterne af et romersk teater, hvilket ellers ikke ses ved legionsgarnisonerne langs Romerrigets nordlige grænse.

Mogontiacum er også kendt for en såkaldt Jupitersøjle dedikeret til Kejser Neros helbred (regerede 54-68 e.v.t.), antageligt efter et fejlslagent komplot mod kejseren.

Ud over de arkæologiske vidnesbyrd om offentlige monumenter og byggeri er der bevaret private dedikationer til guder og et stort antal gravsten, som giver os et indblik i livet i byen.

• Mainz
• Drusus (Nero Claudius Drusus)
• Germania