Mikhail Baryshnikov, f. 1948, balletdanser, født i Riga, Letland, men uddannet i den fornemme russiske ballettradition på Kirovballetten i det nuværende Skt. Petersborg. Hans vestlige karriere begyndte i 1974, da han under et af Kirovballettens gæstespil i Toronto hoppede af fra den daværende Sovjetunion. I de følgende år blev han sin generations mest efterspurgte mandsdanser i Vesten. Som stjerne i det klassiske og nyklassiske balletrepertoire, fra den forelskede prins Albrecht i Giselle til den olympiske gud i Balanchines Apollon Musagetes, forenede han legende virtuositet med et skuespiltalent, der rakte fra romantisk melankoli til vittig selvironi i Push Comes to Shove af Twyla Tharp (f.1941). Danseteknisk har Baryshnikov dannet myte, bl.a. udførte han cabriolespringet vandret liggende i luften. Som chef for American Ballet Theatre 1980-89 fornyede han det traditionsrige kompagni og blev herefter danser i det postmoderne White Oak Dance Project, ledet af Mark Morris og ham selv. Som leder af dette kompagni har Baryshnikov haft et nært samarbejde med den amerikanske koreograf og danser Dana Reitz, bl.a. om et program af solodanse i 1996. Baryshnikov har desuden været skuespiller i flere film: The Turning Point (1977, Skillevejen), White Nights (1985, Hvide Nætter) og Dancers (1987).
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.