Maxentius var romersk kejser fra 306 til 312 og søn af Maximianus.
Maxentius blev forbigået ved faderens abdikation i 305, men udråbtes til kejser det følgende år i Rom, som han forsvarede mod de legitime kejsere Flavius Valerius Severus og Galerius.
Maxentius indstillede kristenforfølgelserne og anerkendtes efterhånden i Italien, Spanien og Nordafrika, men besejredes den 28. oktober 312 af Konstantin 1. den Store i Slaget ved Den Milviske Bro nord for Rom.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.