Mauretania

Romerne fik fra 100-tallet f.v.t. stigende indflydelse i Mauretania og blandede sig i de interne magtforhold; kong Bocchus fik tildelt en del af området som tak for, at han havde udleveret sin svigersøn den numidiske kong Jugurtha, til romerne i 105 f.v.t. Octavian, den senere kejser Augustus, anlagde 12 kolonier i Mauretania, og i 25 f.v.t. indsatte han Juba 2. som konge. Under Juba spredte græsk og romersk kultur sig i Mauretania. Ptolemaios, Jubas søn, blev myrdet af kejser Caligula under et besøg i Rom i 40 e.v.t., hvorefter der udbrød uroligheder i Mauretania, som blev erobret af Rom.

Under kejser Claudius etableredes i ca. år 42 e.v.t. provinserne Mauretania Caesariensis med Caesarea, det nuværende Cherchell, som hovedstad og Mauretania Tingitana med Tingis, det moderne Tanger, som hovedstad. Statholderne i begge provinser var prokuratorer fra ridderstanden. Af den vestlige del af Caesariensis oprettedes under kejser Diokletian i år 293 endnu en provins, Mauretania Sitifensis med Sitifis, det nuværende Sétif, som hovedstad.

I løbet af 200-tallet nåede kristendommen til området, og der etableredes adskillige bispedømmer. I 429 kom vandalerne til Mauretania, som de hærgede og erobrede, men allerede i 442 blev de tre provinser atter en del af Romerriget. I begyndelsen af 700-tallet blev Mauretania erobret af araberne.

• Romerriget