Faktaboks

Marvin Gaye
Født
2. april 1939, Washington, USA
Død
1. april 1984
Marvin Gaye

Marvin Gaye i 1983.

Marvin Gaye
Af /AP/Ritzau Scanpix.

Marvin Gaye var en amerikansk soulsanger, pianist, komponist og trommeslager, der indledte sin musikalske løbebane som sanger i forskellige doo-wop-grupper, inden han i 1961 blev solist på pladeselskabet Motown.

I de følgende år fik han stor succes med blandt andet How Sweet it is (to be Loved by You) (1964) og I Heard it Through the Grapevine (1968). I 1971 udsendte Gaye en af soulmusikkens mest betydningsfulde lp'er, What's Going on.

Gaye kæmpede med stadig større psykiske problemer, bl.a. som følge af narkotikamisbrug. Han døde, da han under et skænderi blev skudt af sin far.

Stilskaberen Marvin Gaye

Gaye var en af soulmusikkens store stilskabere, dels i kraft af sin karakteristiske lyse stemme, der har inspireret en række soulmusikere, blandt andet Earth, Wind & Fire, dels som producer og sangskriver på pladeselskabet Motown, hvor han var med til at skabe den karakteristiske Motown-sound.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig