Faktaboks

Martin Zimmermann
Født
1926
Død
1984

Martin Zimmermann s evne til at finde nye metoder var enestående, fx anvendte han, i stedet for tynde rør, afskårne munddele fra sugende bladlus til opsamling af saftdråber fra træernes phloem. Metoden anvendes til analyse af phloemsaftens sammensætning og fx transporthastigheden af sukkerarter og aminosyrer i phloemet. 1 Bladlus, der er ved at indføre sin stikkende-sugende snabel. 2 Afskåret snabel med en dråbe phloemsaft.

.

Martin Zimmermann var en amerikansk planteanatom og -fysiolog. Han var direktør for Harvard Forest ved Harvard University 1970-1984.

Han bidrog væsentligt til forståelsen af træers struktur og funktion ved at kombinere de to discipliner anatomi og fysiologi i sine undersøgelser af transport af vand og sukker i træer. Desuden introducerede han begrebet hydraulisk arkitektur til forklaring af, hvorledes træer ved deres opbygning kan regulere mængden af transporteret vand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig