Byen, havnen og Eriks Hale.

Marstal By med havnen, der er beskyttet mod havets bølger af krumodden Eriks Hale og en lang læmole.

Byen, havnen og Eriks Hale.
Af .
Eriks Hale.

Krumodden Eriks Hale med 19 af de ialt 90 strandhuse ved Marstal.

Eriks Hale.
Af .

Marstal er den største by på østkysten af Ærø i Det Sydfynske Øhav. I 2025 var der omkring 2200 indbyggere i byen, der hører til Ærø Kommune og er en del af Region Syddanmark.

Marstal er præget af gamle søfartstraditioner og er med sin maritime historie kendt som Skipperbyen. Skibsfart, transport og handel har altid haft en fremtrædende plads i øens erhvervsliv.

Havnen, der ligger godt beskyttet bag en 1 km lang læmole bygget i perioden 1825-1841, er i dag en kombineret fiskeri-, lystbåde- og trafikhavn. Skibe med en dybgang på op til 4,50 m kan anløbe byens havn.

Marstal har daglig færgeforbindelse til RudkøbingLangeland samt forbindelse til øhavets fladeste ø, Birkholm, med postbåden Birkholmposten II.

Historie

Marstal kendes for første for første i skriftlige kilder i år 1517, hvor den bliver nævnt som en lille landsby. Senere i 1500-tallet fik byen i perioder lov til at handel med Flensborg, selv om den ikke var en købstad ligesom Ærøskøbing, der fik sit købstadsprivilegium i 1522.

Fra at være et lille fiskerleje blev Marstal en egentlig søfartsby i 1600- og 1700-tallet. I byen byggede man marstaljagter, et en-mastet fragtskib rigget med gaffelsejl, stagsejl og i nogle tilfælde også et topsejl. Fragtskibene blev brugt af marstallerne til at drive handel med korn, fødevarer og andre varer mellem kongeriget, Hertugdømmerne og de nordtyske byer.

Efter Englænderkrigene og Statsbankerotten i begyndelsen af 1800-tallet kom der flere og flere fragtskibe i Marstal, der efterhånden drev handel med store dele af verden. I 1890 havde omkring halvdelen af marstallerne søfart som deres hovederhverv. Marstal var den by i landet, bortset fra København, der havde det største antal handelsskibe på det tidspunkt.

De fleste mindre træskibe blev bygget i byen, og Marstal havde store maritime indtægter fra både skibsværfter, handel og sejlskibsfart helt frem til 2. Verdenskrig.

Sol og varme

Solvarmeanlægget ved Marstal Fjernvarmeanlæg.

.

I 1996 indviede Marstal Fjernvarmeanlæg det dengang verdens største solvarmeanlæg. Det er stadig et af de største, mest bæredygtige og avancerede solvarmeanlæg i verden.

Værket kombinerer solenergi med andre grønne energikilder som træflis, træpiller, halm og varmepumper. I 2025 var varmeproduktionen i Marstal fordelt på godt 50 % fra solenergi, 40 % fra træflis og 2-3 % fra en varmepumpe.

En af de særlige egenskaber ved Marstal Fjernvarmeanlæg er dets evne til energilagring. Systemet er koblet til store lagertanke med varmt vand, hvilket gør det muligt at lagre overproduktion af energi på solrige dage og anvende den senere på kolde eller skyede dage. Dette gør det muligt at stabilisere varmeforsyningen året rundt.

Byen rundt

Fra biograf til marineforening.

Marstal Marineforeningen overtog i 1988 denne bygning. Huset blev bygget i 1921 og har fungerede som biograf - kendt som Den Gamle Biograf.

Fra biograf til marineforening.
Af .

I byen er der en århundredelang tradition indenfor skibsbyggeri og vedligeholdelse af skibe.

I Marstal har der siden 1803 været undervist i navigation, og siden 1881 har byen haft en egentlig navigationsskole. Den nuværende Marstal Navigationsskole blev opført i 1975 og er en selvejende institution under Uddannelses- og forskningsministeriet. På skolen bliver der uddannet skibsførere, kystskippere og færgenavigatører, og der tilbydes en lang række kurser.

Bybilledet domineres af øst-vest-gående gader fra havnepladsen med tætliggende huse fra øens velstandsperiode i 1800-tallet, hvor der var mere end 300 skibe hjemmehørende skibe i havnen.

Mod nordvest ligger et parcelhuskvarter og kommunens folkeskole. I den gamle bydel ligger Marstal Søfartsmuseum grundlagt 1929.

Marstals søfartstraditioner afspejler sig også i kirken fra 1738 med syv kirkeskibe og talrige mindesten. I udkanten af byen er der ved krumodden Eriks Hale med de berømte badehuse anlagt en stor skov, Egehovedskov, hvor der også er en campingplads.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig