Magasin er en dansk stormagasinkæde, der blev grundlagt i 1868, da Th. Wessel (1843-1905) og Emil Vett (1843-1911) åbnede manufakturforretningen Emil Vett & Co. i Aarhus.
Et butikslejemål hos Hotel du Nord på Kongens Nytorv i København førte til køb af ejendommen, og i 1879 blev firmanavnet Magasin du Nord indregistreret. I 1900 blev kæden et aktieselskab, A/S Th. Wessel & Vett; siden 1952 har det været børsnoteret.
Med stormagasiner i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Lyngby og Rødovre og Kolding og som indehaver fra 1991 af konkurrenten, stormagasinet Illum på Østergade i København, var Magasin-kæden den største af sin art i Norden i anden halvdel af 1900-tallet. Magasin du Nords Fond var i en årrække eneindehaver, men i 1996 udvidedes ejerkredsen med bl.a. lønmodtagerfonde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.