Lusitania var en britisk Atlanterhavsliner fra Cunard Line på 31.500 tons, bygget i 1906.
Under 1. Verdenskrig blev den sænket syd for Irland den 7. maj 1915 med to torpedoer af den tyske ubåd U-20. Skibet gik ned i løbet af 20 minutter. 1198 menneskeliv gik tabt, heraf 128 amerikanske, og sagen vakte en sådan indignation i USA, at det var almindeligt ventet, at USA ville erklære Tyskland krig.
Det skete dog først i 1917, hvor bl.a. den tyske ubådskrigsførelse blev brugt som begrundelse. Lusitania var ubevæbnet og blev sænket uden varsel, hvilket var i strid med folkeretten, men skibet havde et parti ammunition om bord, og det blev fra tysk side anført til retfærdiggørelse af sænkningen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.