Lukas Moser, tysk maler, der virkede i første halvdel af 1400-t. Identifikationen af kunstneren hviler på et eneste værk, en signeret altertavle fra 1431 med motiver fra Maria Magdalenes og Marthas liv i Maria Magdalene-kirken i Tiefenbronn nær Pforzheim i Sydtyskland. Den flerfløjede altertavle betegner med sin realistiske landskabs- og figurfremstilling, inspireret af nederlandsk kunst, et nybrud i tysk gotik. Også teknisk er tavlen usædvanlig, idet den er malet på pergament, der er klæbet på egepanel.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.