Prætorium i Lambaesis
Prætorium i Lambaesis.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Lambaesis, det nuværende Tazoult Lambèse 10 km sydøst for Batna i Algeriet, var en romersk by i provinsen Numidia.

Lambaesis' historie

Romerne anlagde en legionslejr i Lambaesis i 81 e.v.t., som blev centrum for den romerske hær i det romerske Africa. Lejren blev sidst udvidet under Hadrian, som besøgte lejren i 128 e.v.t. I tilknytning til lejren opstod en civil by. Den blev provinshovedstad i 198, men mistede i 300-tallet betydning, da Constantine overtog dens rolle.

Antikke levn i Lambaesis

Der findes betydelige ruiner fra militærlejren, fx prætorium, og Lambaesis betragtes som en af de bedst bevarede romerske legionslejre. Fra byen er bevaret bl.a. et capitol-tempel og andre templer samt flere triumfbuer og terme-anlæg. Et amfiteater blev i 169 e.v.t. opført uden for bymuren. Fra byzantinsk tid kendes en fæstning.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig