Kostas Simitis var en græsk juraprofessor og politiker, Grækenlands premierminister fra 1996 til 2004.
Simitis studerede som ung jura i Tyskland og økonomi i England. Han blev senere professor ved flere udenlandske universiteter.
Sammen med Andreas Papandreou var Simitis i 1974 med til at stifte socialistpartiet PASOK. Fra 1981, da PASOK første gang fik regeringsansvaret, bestred han en række forskellige ministerposter.
I 1996 blev Simitis selv Gækenlands premierminister, en post, han beholdt til 2004. Hans regeringsperioder er kendt for den hårde økonomiske politik med offentlige besparelser, privatiseringer og EU-harmonisering både politisk og økonomisk. Målet var, at landets økonomi kunne leve op til kravene for at tilslutte sig euroen i 2001.
Simitis genopstillede ikke ved valget i 2004.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.