Trudeaus popularitet begyndte at aftage allerede i første valgperiode, hvorefter han blev stadig mere udskældt i den canadiske presse og, til sidst, også internt i Liberal Party. Dette skyldtes primært en række politiske skandaler, hvor parlamentets etiske komite endte med at kritisere Trudeau for blandt andet at modtage et ferieophold fra en religiøs leder og politisk lobbyist, for at have lagt uretmæssigt pres på justitsministeriet til støtte for en lokal virksomhed i en sag om økonomisk kriminalitet og for, med en offentlig kontrakt, at tilgodese en velgørende organisation, hvorfra hans mor og bror (og andre Liberales familiemedlemmer) modtog salærer.
En række afsløringer af Trudeaus hyppige brug af ’blackfacing’ (brugen af mørk make-up anvendt af hvide personer for at karikere etniske grupper med mørkere hud) til udklædning ved festlige lejligheder underminerede for mange hans engagement i multikulturalisme og anti-racisme-initiativer.
Presse og offentlighed blev i det hele taget i stigende grad overbevist om, at den ellers tilsyneladende progressive Trudeau i virkeligheden var mere interesseret i symbolpolitik, end i rent faktisk at beskytte miljøet, oprindelige folks rettigheder, etniske minoriteter, og i at sikre en udligning af sociale forskelle.
Justin Trudeaus håndtering af Freedom Convoy-protesterne i 2022, hvorunder han valgte at udløse Emergencies Act, skabte ikke blot stor fjendtlighed på højrefløjen, som støttede anti-vaccine-demonstrationerne, men også modstand fra de mere etablerede Liberale vælgere.
Som konsekvens af især Trudeaus dalende personlige popularitet blev de Liberale ved valget i 2019 reduceret til en minoritetsregering (med 157 mandater), og måtte igen operere som sådan efter valget i 2021 (med 160 mandater, men blot 32,6 % af stemmerne).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.