Jakob Nielsen var greve af Nørrehalland i perioden 1283-1305, søn af grev Niels af Halland. Jakob fik rådighed over sin fars grevskab i 1283, men mordet på Erik 5. Klipping medførte hans politiske fald. Han var sammen med marsk Stig Andersen Hvide d.æ. den mest fremtrædende i den gruppe, der på danehoffet i pinsen 1287 dømtes for kongemordet, antagelig uden at være skyldig. Jakob søgte efter dommen tilflugt i Norge og deltog i kong Håkon 5. Magnussons krige mod Danmark. I 1305 måtte han overlade sit grevskab til Håkon, da Håkon indgik forbindelse med hertug Erik af Sverige. Snart kom Nørrehalland til at indgå i Eriks internordiske "mellemrige" ved Götaelvens munding.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Frankrig har for nyligt åbnet for at placere deres kernevåben i andre lande i et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.