Jakob Nielsen var greve af Nørrehalland i perioden 1283-1305, søn af grev Niels af Halland. Jakob fik rådighed over sin fars grevskab i 1283, men mordet på Erik 5. Klipping medførte hans politiske fald. Han var sammen med marsk Stig Andersen Hvide d.æ. den mest fremtrædende i den gruppe, der på danehoffet i pinsen 1287 dømtes for kongemordet, antagelig uden at være skyldig. Jakob søgte efter dommen tilflugt i Norge og deltog i kong Håkon 5. Magnussons krige mod Danmark. I 1305 måtte han overlade sit grevskab til Håkon, da Håkon indgik forbindelse med hertug Erik af Sverige. Snart kom Nørrehalland til at indgå i Eriks internordiske "mellemrige" ved Götaelvens munding.